Effektanalyser af voksenefteruddannelse 1

Nicolai Kristensen og Lars Skipper

Anvendt KommunalForskning (AKF) for Det Nationale Center for Kompetenceudvikling (NCK).

110 sider

Rapporten belyser effekterne af VEU, så politiske beslutningstagere og andre aktører får et mere kvalificeret grundlag for at overvåge og videreudvikle indsatsen af VEU.

Rapporten konkluderer, at voksenuddannelse på videregående niveau har de største økonomiske gevinster for samfundet. Deltagerne kan se frem til både lønstigninger og bedre muligheder for beskæftigelse.

Endvidere giver erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse bedre tilknytning til arbejdsmarkedet samt stor jobsikkerhed. Hvad angår løn er effekten mere blandet, men især de ufaglærte får mere i lønningsposen.

Der tegner sig ikke samme positive billede for deltagere i almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag. Det kan blandt andet skyldes, at mange af deltagerne fortsætter på en ordinær uddannelse.

Læs hele rapporten Effektanalyser af voksenefteruddannelse

Om AKF

AKF's overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige. AKF leverer ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner.

Om NCK

Nationalt Center for Kompetenceudvikling indsamler, dokumenterer og formidler viden om metoder og redskaber, der anvendes til at planlægge og gennemføre VEU og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder.

Rapport: Effektanalyser af voksenefteruddannelse