Ungdomsuddannelserne betragter de unge som værende voksne individer, der selvstændig tager ansvar for deres skolegang. Derfor inddrager de ikke familien i drøftelser om de valg, den unge står over for i sit skoleliv. For de tosprogede elevers vedkommende gælder det oftest, at forældrene har stor indflydelse på de unges liv langt ind i voksenlivet. De tosprogede unge har derfor brug for, at skolen hjælper dem med at kommunikere med deres forældre om, hvad det vil sige at gå på en ungdomsuddannelse, og hvilke forventningerne skolen stiller til dem.

Manglende samarbejde mellem skole og hjem kan gå hårdt ud over den unge. Nogle unge har allerede i folkeskolen opgivet at få hjælp fra deres forældre, fordi de ikke mener, at de har været i stand til at give dem tilstrækkelig hjælp og støtte i deres skoleliv. De overtager selv ansvaret.

De unge fortæller, at de nogle gange ikke informerer forældrene om møderne på skolen. Det skyldes, at de antager, at forældrene ikke forstår skolens forventning til forældresamarbejdet og ikke er i stand til at løse et eventuelt problem. Desuden ønsker, de unge måske ikke at involvere forældrene i det frirum, som skolen giver, i forhold til familiens bevågenhed. Endelig kan eleverne være flove over at vise deres forældre frem.

Men de unge står i et dilemma, hvis de får problemer med at gennemføre uddannelsen og ikke fortæller der derhjemme, hvor slemt det står til. Det kan være i forbindelse med et for højt fravær, risiko for bortvisning, eller hvis man ikke har bestået eksamen, men alligevel køber en studenterhue for at skjule det. For at hjælpe den unge er det vigtigt, at forældrene får en indsigt i, hvilke vanskeligheder de unge står over for i forhold til deres faglige og sociale liv på skolen.

Der er flere fordele ved et tæt forældresamarbejde på ungdomsuddannelserne. Det kan være i forhold til, at den unge har mindre huslige pligter eller fritidsarbejde, mere fred til skolearbejdet, og at forældrene respekterer deres barns evner og valg af uddannelse. Med andre ord: det er vigtigt, at skolen gør noget ved problemet.

Inden skolestart bør uddannelsesinstitutionerne gøre sig klart, hvordan de vil gribe forældresamarbejdet an, således at forældrene støtter deres barns skolegang og dermed kan hjælpe med at fastholde den unge på ungdomsuddannelsen. Det er vigtigt at arbejde systematisk og opstille fælles retningsliner for forældresamarbejdet, som er vedtaget af lærerkollegiet. En fælles politik vil give lærere og vejledere de nødvendige værktøjer til at bruge forældresamarbejdet som middel til fastholdelse.

Skolen skal være opmærksom på, at skriftlige indkaldelser og informationer skal formuleres kort og præcist, og det skal tydeliggøres, hvorfor det er vigtigt, at forældrene møder op. Det kan sagtens lade sig gøre at formulere én indkaldelse, der henvender sig både til de tosprogede forældre og etnisk danske forældre. Der kan fx sættes kryds ved tolk, hvis nødvendigt.

Som et supplement til de skriftlige beskeder fra skolen, kan læreren også via de unge give informationer til forældrene, som er af praktisk karakter.

Ved fællesmøder er det vigtigt, at overordnede linjer kommunikeres af rektor, der samtidig tegner et ærligt og ligefremt billede af skolens virkelighed. Det kan være oplysninger af faglig og social karakter og ordensregler vedrørende religiøsitet, snyd, adfærd, grupperinger m.m. Det har stor betydning at give forældrene information om, hvorfor skolen har vedtaget disse regler, samt hvilke sanktionsmuligheder skolen har over for eleven.

Skolen kan give konkrete eksempler på forskellige situationer, og forklare hvorfor skolen har været nødsaget til at bortvise en elev, hvis reglerne bliver brudt. Tosprogede forældre efterlyser ofte mere disciplin på skolerne, og skolen kan derfor med fordel bruge ordet disciplin og respekt, når der informeres om de gældende ordensregler.

Tosprogede forældre har brug for konkret at vide, hvordan de kan hjælpe deres barn. Derfor skal skolen give eksempler på, hvad forældrene selv kan gøre for at gøre skolelivet nemmere. Det kan fx være, at forældrene taler mere med deres børn til daglig. De kan fortælle barnet, at det er vigtigt for dem, at det får en god skolegang, og de vil være glade for at kunne hjælpe, hvis barnet får brug for det. Siger de det til deres barn mange gange, er der større chance for, at barnet vil komme og søge hjælp hos dem, hvis han/hun får brug for det.

Lærerne kan med fordel opmuntre forældrene til at skrue ned for evt. huslige pligter og fritidsarbejde, så barnet får ro til lektierne. Disse råd kan forekomme banale, men det er ikke alle forældre, der kommunikerer med deres barn på den måde.

Skolen skal gøre det klart for forældrene, at etniske grupperinger gør det vanskeligt at afkode dansk mentalitet og samarbejdsformer, hvilket er nødvendigt for at kunne danne netværk og klare sig socialt og fagligt på skolen og i samfundet generelt. Forældrene skal derfor opmuntre deres børn til at omgås andre end "deres egne".

Endvidere kan skolen kommunikere åbent til forældrene om de problemer, de unge kan rode sig ud i. Det kan fx være, at den unge har de forkerte venner, som er på vej til radikalisering, kriminalitet eller stofmisbrug. Forældrene kan opfordre barnet til at få sunde fritidsinteresser og måske der finde nye venner.

Det er vigtigt at nævne for forældrene, hvilke forventninger skolen har til eleverne, fx at lave lektier, møde udhvilet op i skole, have en positiv adfærd over for lærere og elever, aflevere opgaver til tiden, engagere sig socialt, respekt for forskellighed m.m. Hvis lærerne skønner, at en situation kræver forældrenes opmærksomhed, så vil de blive indkaldt til forældremøde.

Flere skoler formidler informationer på deres hjemmeside til forældrene. Men mange tosprogede forældre har ikke adgang til eller er i stand til at benytte sig af de elektroniske medier. For at stille tosprogede forældre lige med etnisk danske forældre vil det derfor være en idé, at informationer om forskellige aktiviteter og ordensregler på skolen formidles i en velkomstmappe til forældrene. Til velkomstmappen kan der laves en DVD, der illustrerer, hvordan et forældresamarbejde kan være.

Tosprogede familier har oftest ikke kendskab til den demokratiske og pædagogiske opdragelse og ved derfor ikke, hvad de skal spørge om til en forældrekonsultation. Ved en forældrekonsultation kan forældrene virke interesserede og engagerede, og lærerne er måske i god tro og tænker, at tingene fungerer. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de føler, at de har den nødvendige indsigt til at forstå og vejlede deres børn i de problemstillinger, der vedrører skolen.

Ved et forældremøde lægger forældrene vægt på lærernes fremtoning som påklædning, kropssprog og udstråling. De forventer, at lærerne og vejlederne giver dem de informationer, som er vigtige. Forældrene vil oftest fokusere på de praktiske ting, som at deres barn skal have en god uddannelse, klare sig godt i samfundet, lave deres lektier, lytte til lærerne og opføre sig ordentligt, mens de pædagogiske og sociale forhold kan virke for abstrakte at tale om.

For at få tosprogede familier til at deltage aktivt i skolesamarbejdet er det påkrævet, at der udarbejdes en integrationspolitik for skolen med et langsigtet perspektiv. Denne politik kan indeholde følgende:

• Klare etiske regler for, hvordan menneskesynet og omgangsformen skal være i skolen. Nogle skoler har fx indført nul-tolerance over for uacceptabel adfærd hos eleverne.
• Klart formulerede forventninger til forældresamarbejdet og forældreinddragelse.
• Skolen skal i samarbejde med familierne finde frem til arrangementer, som også tiltaler tosprogede familier.
• Dialogmøder med plads til input fra forældrene, så de reelt har et medansvar for skolens udvikling.
• Skolens politik i forhold til religiøse højtider, jul, ramadan osv. Her skal skolen især sikre gensidig respekt for hinandens traditioner.

På skolen skal der skabes enighed om, hvordan disse målsætninger skal omsættes til handling. Det vil være en god idé løbende at diskutere skolens målsætninger og værdigrundlag med alle forældre, uanset etnicitet. En gennemført integrationspolitik på skolen vil få stor betydning for forståelsen og respekten for hinandens kulturelle forskelligheder.

Denne viden kan skabe basis for et bedre samarbejde mellem familierne og skolen. Jo mere integrerede tosprogede forældre føler sig i skolearbejdet, jo mere bliver det en del af jeres identitet, og jo større tilknytning vil de føle til det danske samfund. Derved vil religionen og traditionerne ikke være det eneste, der skaber ens identitet.

Læs mere om Esma Birdi