Indførelsen af begrebet blev ikke fra ministeriets side ledsaget af retningslinjer for, hvad det vil sige at være uddannelsesparat. Det var altså overladt til aktørerne selv at udvikle forståelse for begrebet, hvilket har givet anledning til gode diskussioner decentralt og til at arbejde hen imod en fælles forståelse inden for den enkelte kommune. En konsekvens af dette er, at der kan udvikles forskellige forståelser og vurderingskriterier i forskellige dele af landet. Ligeledes kan der i grundskolerne og ungdomsuddannelserne herske vidt forskellige forståelser.

Der ligger en vigtig opgave i at forsøge at skabe et nogenlunde ensartet udgangspunkt for uddannelsesparathedsvurderingen. Lige så vigtigt er det, at der forud for vurderingen ligger en proces, hvor den unge har haft mulighed for at arbejde aktivt med sin egen uddannelsesparathed, hvilket også er en af anbefalingerne fra midtvejsevalueringen af Ungepakke 2.

Det er der brug for et redskab til, og derfor har University College Lillebælt og Nationalt Videncenter for Realkompetencevurdering sammen med undervisere, vejledere og ledere fra folkeskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler, UUO, erhvervsskoler, SOSU, jobcentre, gymnasier og en lang række unge taget bolden op og i de sidste to år med støtte fra Region Syd udviklet et redskab til dialog om uddannelsesparathed, hvor der gives et bud på, hvilke kompetencer der har betydning for, om man er uddannelsesparat. I projektet er det undersøgt, hvordan den eksisterende vurderingspraksis er på området. Forskellige skoler og uddannelser er blevet spurgt, hvad der skal til, for, at man er - eller bliver - parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Eleverne har også været med til at foreslå og formulere kompetencer og eksempler i redskabet.

Redskabet kan ikke af sig selv afgøre, om eleven er uddannelsesparat, men det kan danne grundlaget for vurderingen. Der er tale om et dialogredskab, som kan indgå i og bidrage til at synliggøre elevens kompetencer, og hermed også, hvad eleven skal arbejde med fremadrettet for at blive parat til uddannelse. Kernen i redskabet er dialog - dialog mellem elev og elev, mellem elev og lærere, mellem elev og UU-vejleder, mellem lærer og lærer samt mellem elev og forældre. Uddannelsesparathedanskues ikke som noget, man er eller ikke er, men som en proces, der kan arbejdes med, og som kan fremmes.

Redskabet findes frit tilgængeligt på www.uddannelsesparathed.net og foreligger i en demoversion, der endnu er under udvikling. Vejledningerne til brug af redskabet er ligeledes under udarbejdelse. Det endelige redskab forventes færdigt sommeren 2013.

Redskabet er inddelt i tre hovedområder: Mig selv, Mig og de andre samt Det faglige, som igen er opdelt i Det gymnasiefaglige og Det erhvervsfaglige. Inden for hvert hovedområde er der en række kompetencer med tilhørende eksempler på, hvordan disse kompetencer viser sig i praksis. Kompetencerne er afbilledet og understøttes af tekst. De enkelte kompetencer med tilhørende billeder og eksempler kan printes og bruges som dialogkort, der kan anvendes til aktivitet med en klasse, gruppe eller enkeltperson. Arbejdet med dialogkortene kan fx gå forud for arbejdet med "spindene" i værktøjets netbaserede del, således at eleverne begynder at få et fælles sprog om uddannelsesparathed, samtidig med at der skabes større bevidsthed om de enkelte kompetencer. Der ligger på hjemmesiden en stribe øvelser, der kan plukkes i alt efter øvelsens formål.

I den netbaserede del skal eleverne angive en "score" for, hvordan han/hun ser sine egne kompetencer inden for en række områder, der har betydning i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Besvarelsen visualiseres ved et "spind" inden for hvert hovedområde, og eleven slutter med at sætte mål for sin egen udvikling hen imod at blive uddannelsesparat samt udarbejde en plan for, hvordan han/hun skal komme videre på vej mod målet. Der arbejdes med udvikling af en app, som kan støtte eleverne i at holde fast i målene i dagligdagen.

Eleven kan udfylde den netbaserede del selv eller med en kammerat/lærer/vejleder ved sin side. Ud over at det for eleven kan være rart med et visuelt overblik, har "spindet" ikke i sig selv den store værdi, men når det anvendes som udgangspunkt for dialog og refleksion, kan det have afgørende betydning for elevens uddannelsesparathedsproces.

Redskabet tilbyder et fælles sprog til samtale om uddannelsesparathed og giver mulighed for samarbejde om udvikling i forhold til elevens mål. Det er således et godt redskab til UEA-undervisningen. Idéen er, at eleven ved at arbejde med redskabet får øje på og sætter ord på sine styrker og samtidig får redskaber til at ændre på forhold, derskal arbejdes med for at blive parat til ungdomsuddannelse.

Evalueringen af afprøvning af redskabet har været meget positiv. Lærere og vejledere er meget begejstrede for redskabet. Det hjælper dem til at konkretisere en vanskelig og diffus dialog om elevens fremtid. Samtidig giver det en mulighed for i et ikke-intimiderende sprog at italesætte personlige og sociale kompetencer.

Eleverne er også tilfredse med redskabet og vil gerne tale om og arbejde med deres uddannelsesparathed. Redskabet hjælper dem til at forstå, hvad uddannelsesparathed er, og hvad de selv kan gøre for at blive mere uddannelsesparate.

Dialogredskabet har været afprøvet i 8., 9. og 10. klasse, og det er vores erfaring, at eleverne tager godt imod det. Det sætter gang i refleksion, og uddannelsesparathed bliver et projekt - ikke blot for den enkelte, men for klassen. Eleverne får et fælles sprog og en fælles forståelse af vigtigheden af at bakke hinanden op i processen. Når redskabet anvendes på klassebasis, er det helt afgørende, at lærerne tager det til sig og har ejerskab til processen, da vejlederen jo ikke følger alle elever lige tæt. For klasselæreren er det helt oplagt at bruge dialogredskabet i forbindelse med elev- og forældresamtaler som supplement til elevplanen.

Der, hvor dialogredskabet virkelig kan gøre en forskel, er i arbejdet med de elever, der i 8. klasse skønnes ikke at blive uddannelsesparate, hvis de fortsætter den aktuelle kurs. Det er netop denne gruppe elever, der har brug for redskabet for at sætte gang i refleksionen og de nødvendige forandringer for at nå målet. Ofte har eleverne en idé om, hvad de gerne vil efter 9.-10. klasse, men det er diffust for dem, hvad de skal gøre for at blive parate til det, og hvor langt der er til målet. Med dialogredskabet får eleven et styringsredskab, mens vejleder, lærere og forældre har noget konkret at tage udgangspunkt i, når der løbende følges op.

Forældrene er selvfølgelig uundværlige medspillere og trænere (for at blive i boldspilsterminologien). På www.uddannelsesparathed.net ligger der et gennemarbejdet idékatalog til forældresamarbejdet.

For vejlederne medfører brugen af værktøjet og den arbejdsform, værktøjet lægger op til - trods mange aktører i uddannelsesparathedsfeltet og ikke mindst mange interesser og fortolkninger af, hvad uddannelsesparathedsbegrebet skal forholde sig til og håndtere - en sikring af et fælles udgangspunkt, og det giver en større ensartethed i de vurderinger, som den enkelte vejleder foretager. Værktøjet bidrager til, at der udvikles et fælles sprog, som tydeliggør de kompetencer, der er vigtige at besidde i forhold til den valgte ungdomsuddannelse. Vejlederen bliver via den præcise kollegiale dialog tydelig over for elev og forældre i sin argumentation og magter at sætte konstruktive ord på de udfordringer, der er i forbindelse med parathedsvurderingen af den enkelte elev. Der bliver sat en ramme for veje til målet, og ved hjælp af dialogen bliver perspektivet på de indsatser, der kræves, tydeligere og synlige for eleven. Redskabet kan også blive et vigtigt hjælpemiddel i overgangen til ungdomsuddannelserne og i fastholdelse af den unge der.