grøn og digital omstilling
Artikel

Vejledning om grønne uddannelser og digitale uddannelser

Danske virksomheder står midt i en digital og grøn transformation. Klimamål, ressourceoptimering og stærke IT kompetencer er ikke alene et konkurrenceparameter, det er også noget, som virksomheden måles på, og som virksomhedens interessenter holder øje med. Uddannelser og opkvalificering inden for digital og grøn omstilling er derfor essentielt både nu og i fremtiden.

For mange virksomheder er det svært at få et overblik over de kurser og uddannelsesmuligheder, der findes inden for den digitale og grønne omstilling. Spørgsmål som ”Hvad er det rette niveau at starte med?”, ”Hvilke uddannelser og kurser findes der?”, ”Hvilke skoler og uddannelsesinstitutioner er relevante at kontakte?” eller ”Findes der mulighed for økonomisk støtte til uddannelsen / kurset?”,  er topaktuelle spørgsmål for mange virksomheder, arbejdsgivere og organisationer

I eVejledning er det et fokusområde. Vi hjælper virksomheder med et overblik over kurser og uddannelser i hele spændet fra et AMU Kursus til uddannelser på videregående niveau.

Vi udbyder også digitale oplæg om digital og grøn omstilling, målrettet fagprofessionelle vejledere og virksomheder. I oplægget fortæller vi om de generelle tendenser på arbejdsmarkedet og indblik i, hvilke digitale og grønne kompetencer, der er i fokus på fremtidens arbejdsmarked. Derudover vejleder vi om uddannelser, som kan imødekomme fremtidens krav til digital / grøn omstilling og fortæller overordnet om økonomiske støtteordninger, der kan gøres brug af. Find mere information om oplæg om digital og grøn omstilling på: https://www.conferencemanager.dk/digitaloggroenomstilling