Uddannelsen er rettet mod jobfunktioner inden for salg og marketing – både nationalt og internationalt. Du får en introduktion til forskellige modeller og værktøjer, som kvalificerer dig til at arbejde med salg, markedsføring og afsætning.
Opbygning
Uddannelsen består af:
- tre obligatoriske moduler (30 ECTS)
- valgfri moduler (20 ECTS)
- et afgangsprojekt (10 ECTS)
Undervisning
Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.
Uddannelsessteder
Uddannelsen kan udbydes af:
- Erhvervsakademi Aarhus
- Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy
- Erhvervsakademi Dania
- Erhvervsakademi Kolding, IBA
- Erhvervsakademi MidtVest
- Erhvervsakademi SydVest
- Københavns Erhvervsakademi, KEA
- Professionshøjskolen UC Nordjylland
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
- Zealand Sjællands Erhvervsakademi
Desuden online hos SmartLearning.
Titel
Uddannelsen giver adgang til titlen AU i salg og markedsføring.
Den engelske betegnelse er Academy Profession (AP) Degree in Sales and Marketing.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
- Du kan kalde dig merkonom, når du har gennemført fag svarende til 40 ECTS-point inden for de merkantile akademiuddannelser.
Se de merkantile uddannelser
- Erhvervsakademierne kan tilbyde indledende kurser, der forbedrer grundlaget for at gennemføre uddannelsen.
Læs mere om indledende kurser.