En redders vigtigste opgaver er at hjælpe mennesker og dyr ved ulykker og sygdom og at sikre bygninger og værdier ved brande og ulykker.
Reddere rykker ud ved alle større ulykker og katastrofer, fx ved biluheld, tog- og flyulykker, miljøulykker, eksplosioner, drukneulykker, vandskader og oversvømmelser.
Du skal kunne arbejde under tidspres og i psykisk belastende situationer, hvor der nogle gange er kommet mennesker til skade. Arbejdet kan være farligt, du og dine kolleger kan selv komme til skade.
Alle ambulancer rykker ud med to reddere, hvoraf den ene er uddannet som ambulancebehandler. De kan foretage en foreløbig behandling i ambulancen. Behandlingen består først og fremmest i at yde førstehjælp og lindre smerter hos patienten under transporten. Men ambulancebehandlere kan bl.a. også give fødselshjælp og overvåge hjertefunktionen hos patienter og give elektrisk behandling ved hjertestop.
I områder af landet, der ikke er dækket af lægeambulancer, kan den ene af ambulancefolkene være uddannet paramediciner. Som noget relativt nyt kan paramedicinere nu også få job som helikopterreddere på de såkaldte akutlægehelikoptere.
Paramediciner - er en overbygning på uddannelsen som ambulancebehandler.
Når der sker drukneulykker og andre ulykker til søs, er det reddere med særlig uddannelse som dykker, der skal i aktion. Reddere er ofte med til at slukke brande, og mange af redderne er uddannet som brandmænd.
Som redder transporterer du også ødelagte køretøjer til værksted og hjælper ved motorstop, udskiftning af hjul osv.
Du er undertiden med til bl.a. at fælde træer, spærre områder af og redde dyr, og du arbejder i vagter døgnet rundt.
Mellem udrykningerne kan du have forskellige opgaver som vask og vedligeholdelse af køretøjer og bygninger.
Uddannelse til paramediciner
Alle ambulancer i Danmark skal være bemandet med mindst en ambulancebehandler.
For at blive ambulancebehandler, skal man have fungeret som ambulanceassistent i mindst 18 måneder.
Uddannelsen varer ca. 5 uger og omfatter teoriundervisning i en lang række fag. Desuden hospitalspraktik på en skadestue, fødegang og anæstesiologisk afdeling og
en uges ambulancepraktik.
Efter 36 måneders virke som behandler, kan man videreuddanne sig til paramediciner.
Uddannelsen består af
8 dages teori i en række specialafag efterfulgt af
10 dages hospitalspraktik på anæstesiologisk-, kardiologisk-, intensiv-, pædiatrisk- og klinisk-kemisk afdeling.
Til sidst er man i 6 dages ambulancepraktik med lægebil eller lignende.
Uddannelsen skal vedligeholdes med en uges hospitalspraktik hvert år.