En social- og sundhedshjælper arbejder med mennesker i sin hverdag og skal være opmærksom på, om de trives og har det godt. Du skal også lægge mærke til, om brugerne bliver mere svage og har brug for fx lægehjælp, eller at du kommer oftere.
Du hjælper ved almindelig sygdom. Der kan være tale om genoptræning af mindre handicap og om at hjælpe brugeren med bandager m.m.

Praktisk omsorg - Social- og sundhedshjælperen sørger for alt praktisk i omsorgen for syge og ældre.
Arbejdet som social- og sundhedshjælper er et selvstændigt arbejde. Du skal kunne lide at hjælpe og tale med de personer, du besøger. Du skal også kunne klare praktisk arbejde og krævende arbejdssituationer. Arbejdet kan være fysisk og psykisk belastende, men kan også være meget givende.
Den daglige arbejdstid ligger normalt mellem kl. 7 og 17, dog må man være indstillet på at tage aften- og nattevagter samt arbejde på søn- og helligdage.