Udover at passe og pleje dyrene, lægger sygeplejersken forbindinger, tager puls og temperatur. Du skal også lave en del testarbejde, fx tage prøver og lave undersøgelser.
Det er ikke kun kæledyr, der kommer i klinikken. Heste, får og geder kan også få brug for at blive undersøgt.
Foruden alle opgaverne med dyr har veterinærsygeplejersken andre opgaver. Det er nemlig veterinærsygeplejerskens opgave at sørge for, at hygiejnen er i orden, ligesom det normalt er hende eller ham, der fører journaler, passer telefon, laver regnskab og ordner de fleste andre opgaver.
Der er brug for veterinærsygeplejersker på alle tider af døgnet, derfor vil du have skiftende arbejdstider og nogle gange skulle arbejde i weekenden.
Dyreklinikassistenter er som regel ufaglærte og tager sig udover pasning af dyr også af receptionsopgaver og salg af dyremedicinske præparater.
Autorisation. Uddannede veterinærsygeplejersker, der har gennemført mindst fem intravenøse behandlinger af selskabsdyr under overvågning af en dyrlæge, kan ansøge om autorisation som veterinærsygeplejerske.