Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
Anden uddannelse
Om uddannelsen
Som vejasfaltør er du med til at etablere og vedligeholde vejnettet i Danmark.
Uddannelsen er en brancheuddannelse, som henvender sig til ufaglærte og faglærte. Du kan have erfaring med vej- og anlægsarbejde, men det er ikke et krav.
Hvad lærer du?
Du lærer at betjene maskinerne og samarbejde i teams om alle faser i processen med at udlægge asfalten.
Du får viden om, hvordan du fræser gammel asfalt op, fejer, sprøjter klæbemiddel, udlægger asfalt, komprimerer den og udfører finish omkring dæksler og afløb.
Du lærer desuden at betjene måleudstyr til at kontrollere, om det færdige arbejde overholder en række fastlagte standarder for kvalitet.
Hvad kan du bruge uddannelsen til?
Du kan udføre belægninger og reparationer på fx motorveje, landeveje og kommunernes vej- og stisystemer.
Du arbejder typisk i et asfaltfirma, hos en entreprenør eller en kommune.
Du lærer fx om:
- Produktion af vejasfalt
- Sundhed, arbejdsmiljø og samarbejde
- Udlægning af bære- og slidlag
- Komprimering og nivellering
- Fræsning og lapning
Desuden tager du certifikat på, at du kan efterleve de krav om sikkerhed, der stilles i forbindelse med vejarbejder.
Uddannelsen varer 2 år og består af skoleophold og praktik i en virksomhed.
Skoledelen består af amu-kurser og varer sammenlagt ca. 24 uger.
Har du gennemført nogle af amu-kurserne, som indgår i uddannelsen, og/eller har du erfaring fra branchen, kan du blive vejasfaltør på kortere tid. Tal med skolen om dine muligheder.
Merit
Hvis du har flere års arbejdserfaring i asfaltbranchen, kan du måske blive vejasfaltør gennem meritordningen.
Det betyder, at du på baggrund af dit praktiske arbejde kan gå op til den afsluttende prøve på vejasfaltøruddannelsen.
Læs mere:
Uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik i en virksomhed.
Du kan læse mere om undervisningen på uddannelsesstedets egen hjemmeside.
En brancheuddannelse er et uddannelsesforløb, hvor du samtidig med, at du arbejder i en virksomhed, tager uddannelse, der kvalificerer til specialiserede arbejdsopgaver fx inden for bygge- og anlægsbranchen.
Uddannelsen består af korte skoleperioder med amu-kurser, hvor du fx lærer at betjene maskiner, samarbejde og arbejde sikkert.
Uddannelsen varer typisk 1½-2 år.
Læs mere:
Fremtidsmuligheder
I tvivl om valg af uddannelse?
Synes du, at det er svært at vælge uddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre.
Optagelse og adgangskrav
Værd at vide
Du indgår kontrakt med en virksomhed og aflønnes som ansat medarbejder.
Deltagerbetaling
Amu-kurserne koster et mindre beløb i deltagerbetaling.
Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund.
Veu-godtgørelse
Under dit skoleophold kan virksomheden søge veu-godtgørelse, hvis betingelserne er opfyldt.
Læs mere:
Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål
Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.
Kontakt en vejleder
Senest opdateret 1. juli 2025