Anden uddannelse

Stilladsmontør

Du lærer at opstille alle former for stilladser til byggeri, industri og events, så de overholder krav til stabilitet og sikkerhed.

Fakta

Varighed: 2 år

Uddannelsessteder: Esbjerg, Glostrup og Holbæk

Adgangskrav: Uddannelsesaftale med virksomhed + fyldt 18 år

Økonomi: Løn under uddannelse + deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Om uddannelsen

Som stilladsmontør er du med til at opstille stilladser til fx nybyggeri, restaurering og vedligeholdelse af bygninger.

Uddannelsen er en brancheuddannelse, som henvender sig til ufaglærte og faglærte. Du kan have erfaring fra byggebranchen, men det er ikke et krav.

Hvad lærer du?

Du lærer at opstille og overdække stilladser med fokus på sikkerhed, både under opstillingen og når stilladset tages i brug.

Du får viden om, hvordan man planlægger komplekse stilladsopgaver, der kræver præcise beregninger af styrke og stabilitet. 

Derudover lærer du at gøre stilladsdelene klar, transportere dem til opstillingsstedet og afmontere dem igen, når arbejdet er færdigt. 

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Du kan arbejde som stilladsmontør i byggeriet eller i eventbranchen, hvor du kan opstille tribuner til events og festivaler. 

Du kan også tage specialopgaver som fx at montere hængestilladser eller opstille vindmølletårne.

Du lærer fx om:

  • Sikkerhed
  • Systemstilladser
  • Rør- og koblingsstilladser
  • Opstilling af specielle stilladser
  • Inddækning og totaldækning af stilladser
  • Koordineret stilladsmontage
  • Kundeservice

Desuden tager du de certifikater, der er nødvendige for at køre truck, arbejde med kraner og efterleve krav om sikkerhed.

Du har også mulighed for at tage lastbilkørekort.

Uddannelsen varer 2 år og består af skoleophold og praktik i en virksomhed. 

Skoledelen består af amu-kurser og varer sammenlagt ca. 25 uger. 

Har du gennemført nogle af amu-kurserne, som indgår i uddannelsen, og/eller har du erfaring fra branchen, kan du blive stilladsmontør på kortere tid. Tal med skolen om dine muligheder.

Uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik i en virksomhed. 

Du kan læse mere om undervisningen på uddannelsesstedernes egne hjemmesider. 

En brancheuddannelse er et uddannelsesforløb, hvor du samtidig med, at du arbejder i en virksomhed, tager uddannelse, der kvalificerer til specialiserede arbejdsopgaver fx inden for bygge- og anlægsbranchen. 

Uddannelsen består af korte skoleperioder med amu-kurser, hvor du fx lærer at betjene maskiner, samarbejde og arbejde sikkert.

Uddannelsen varer typisk 1½-2 år.

Læs mere: 

Om brancheuddannelser

Fremtidsmuligheder

I tvivl om valg af uddannelse?

Synes du, at det er svært at vælge uddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre.

Optagelse og adgangskrav

Værd at vide

Du indgår kontrakt med en virksomhed og aflønnes som ansat medarbejder.

Deltagerbetaling

Amu-kurserne koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. 

Veu-godtgørelse

Under dit skoleophold kan virksomheden søge veu-godtgørelse, hvis betingelserne er opfyldt.

Læs mere:

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 5. september 2025