Nedriver
Nedriver

Anden uddannelse

Nedriver

Du får viden om konstruktioner og lærer at foretage nedrivninger på et byggefagligt grundlag, så det er forsvarligt for både mennesker og miljø.

Fakta

Varighed: 1½ år

Uddannelsessted: Horsens

Adgangskrav: Uddannelsesaftale med virksomhed + fyldt 18 år

Økonomi: Løn under uddannelse + deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Om uddannelsen

Som nedriver er du med til gøre bebyggede arealer klar til nye byggeprojekter. Du deltager også i forarbejdet, når ældre bygninger skal saneres og sættes i stand.

Uddannelsen er en brancheuddannelse, som henvender sig til ufaglærte og faglærte. Du kan have erfaring fra byggebranchen, men det er ikke et krav.

Hvad lærer du?

Du lærer om konstruktioner, materialer og hvordan byggematerialer nedbrydes, sorteres og genanvendes. Du får også viden om arbejdsmiljø og sikkerhed, og du lærer at forebygge ulykker på byggepladsen.

Derudover lærer du at udføre krævende nedrivningsopgaver i fx storm- eller brandskadede bygninger og ved miljøsanering med sundhedsskadelige stoffer som asbest, PCB og bly.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Du kan fx arbejde med at nedbryde bygninger, miljøsanere farlige materialer og gøre plads til nye projekter. 

Du lærer fx om: 

  • Lovgivning og miljøforhold
  • Betjening af værktøj og maskiner
  • Materialelære
  • Bygningstyper og bygningsstabilitet
  • Indvendig og udvendig nedrivning
  • Nedrivning af produktionsanlæg
  • Arbejdsmiljø

Desuden tager du certifikater, så du kan arbejde med stillads, truck, kran og renovering af bygninger, der indeholder asbest og andre farlige materialer.

Uddannelsen varer 1½ år og består af skoleophold og praktik i en virksomhed. 

Skoledelen består af amu-kurser og varer sammenlagt 21 uger fordelt over 10 moduler. 

Har du gennemført nogle af amu-kurserne, som indgår i uddannelsen, og/eller har du erfaring fra branchen, kan du blive nedriver på kortere tid. Tal med skolen om dine muligheder.

Uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik i en virksomhed. 

Du kan læse mere om undervisningen på uddannelsesstedets egen hjemmeside. 

En brancheuddannelse er et uddannelsesforløb, hvor du samtidig med, at du arbejder i en virksomhed, tager uddannelse, der kvalificerer til specialiserede arbejdsopgaver fx inden for bygge- og anlægsbranchen. 

Uddannelsen består af korte skoleperioder med amu-kurser, hvor du fx lærer at betjene maskiner, samarbejde og arbejde sikkert.

Uddannelsen varer typisk 1½-2 år.

Læs mere: 

Om brancheuddannelser

Fremtidsmuligheder

I tvivl om valg af uddannelse?

Synes du, at det er svært at vælge uddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre.

Optagelse og adgangskrav

Værd at vide

Du indgår kontrakt med en virksomhed og aflønnes som ansat medarbejder.

Deltagerbetaling

Amu-kurserne koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. 

Veu-godtgørelse

Under dit skoleophold kan virksomheden søge veu-godtgørelse, hvis betingelserne er opfyldt.

Læs mere:

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 1. juli 2025