Masteruddannelse

Organisations­psykologi

Efter- og videreuddannelse, hvor du lærer om det enkelte individ og dets samspil med gruppen og organisationen gennem fag om fx ledelse og forandring.

Fakta

Varighed: 2 år på deltid

Adgangskrav: Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring

Økonomi: Deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Om uddannelsen

Undervisningen er lagt an på at inddrage deltagernes erhvervserfaring, og du kommer til at udarbejde opgaver om din egen organisation.

Uddannelsen henvender sig til ledere og konsulenter i organisationer, der ønsker indsigt i de psykologiske faktorer i organisationen.

Hvad lærer du?

Du får en teoretisk ramme, så du kan beskrive og løse de problemer, du støder på i arbejdsmæssig sammenhæng.

Du lærer fx om organisationsteorier, organisationspsykologi, psykologiske processer og læringsteorier.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Som færdiguddannet kan du fx arbejde med de psykologiske aspekter af arbejdsprocesser, herunder tanker, følelser, mod, angst og forsvar. 

Du kan bidrage til ledelse, strategisk udvikling, kommunikation og implementering af forandringer.

Uddannelsen indeholder fire teoriseminarer, hvor du lærer om:

  • Organisationsteorier og organisationspsykologi
  • Psykologiske processer og læringsteorier
  • Ledelsesteorier og teorier om konsulentfunktioner
  • Organisationspsykologiske undersøgelsesmetoder

Der veksles på uddannelsen mellem en række forskellige arbejdsformer, bl.a. forelæsninger, processtudiegrupper, supervisionsgrupper, arbejdskonferencer, rollespil, projektarbejde og netbaserede studiegrupper.

Du kan læse mere om undervisningen og uddannelsens studiemiljø på uddannelsesstedets egen hjemmeside.

Eksamen

Der afholdes prøve på baggrund af projektrapport efter første modul. Uddannelsen afsluttes med en masterafhandling og en prøve på baggrund af denne.

En masteruddannelse er videregående efteruddannelse på niveau med en kandidatuddannelse. 

Uddannelsen foregår på deltid og udbydes hovedsagelig af universiteter.

Læs mere:

Om masteruddannelser

Opbygning

Uddannelsen består af: 

  • Modul 1 (29 ECTS)
  • Modul 2 (25 ECTS)
  • Gennemgående studieaktiviteter (6 ECTS)

Du kan tage hele masteruddannelsen eller evt. tilmelde dig enkelte fag. Tal med uddannelsesstedet om dine muligheder.

Adgangskrav og optagelse

Værd at vide

Masteruddannelsen er tilrettelagt på deltid over 2 år.

Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og har et omfang af 60 ECTS.

Hvis du vil tage hele uddannelsen, skal den være afsluttet, senest 6 år efter du startede.

Læs mere:

Deltagerbetaling

Der er deltagerbetaling. Prisen afhænger af omfang og undervisningsform.

Tilskud og støtte

Du eller din arbejdsplads kan søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport. Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs mere: 

Om økonomi under masteruddannelse

Du får titlen master i organisationspsykologi. Den engelske betegnelse er Master of the Psychology of Organisation.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er på niveau 7 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.

Læs mere:

Om kvalifikationsniveauer

Love og regler

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen). Nr. 19 af 9. januar 2020

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 8. juli 2025