Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
Masteruddannelse
Om uddannelsen
Du lærer at analysere situationer og forløb i forbindelse med det kliniske arbejde i sygeplejen og at udforme anbefalinger for god klinisk praksis.
Uddannelsen henvender sig til sygeplejersker og andre med beslægtede mellemlange videregående uddannelser, der ønsker klinisk ekspertise til at løse sundhedsfaglige opgaver.
Hvad lærer du?
Du lærer at planlægge og gennemføre kliniske udviklings- og forskningsprojekter og at implementere forskningsbaseret sygepleje i praksis.
Bl.a. lærer du om:
- Sygeplejefaglig teori
- Videnskabsteori
- Forskningsmetoder
- Evidensbaseret sygepleje
- Metoder til udvikling af klinisk praksis
Hvad kan du bruge uddannelsen til?
Som færdiguddannet kan du arbejde i kliniske stillinger, hvor du både bruger din sygeplejefaglige ekspertise og udfører vejledende opgaver i forhold til patienter og plejepersonale. Du kan også undervise.
Du har fag og emner som:
- Forskningsbaseret klinisk sygepleje
- Metoder til undersøgelse af klinisk sygepleje
- Udvikling af klinisk sygepleje
Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af forelæsninger, diskussion, øvelser og vejledning.
Du kan læse mere om undervisningen og uddannelsens studiemiljø på uddannelsesstedets egen hjemmeside.
Eksamen
Alle moduler afsluttes med en selvstændig prøve. Hele uddannelsen afsluttes med et masterprojekt og en mundtlig eksamen.
En masteruddannelse er videregående efteruddannelse på niveau med en kandidatuddannelse.
Uddannelsen foregår på deltid og udbydes hovedsagelig af universiteter.
Læs mere:
Opbygning
Master i klinisk sygepleje består af:
- Tre moduler (45 ECTS)
- Et masterprojekt (15 ECTS)
Du kan tage hele masteruddannelsen eller evt. tilmelde dig enkelte moduler. Tal med uddannelsesstedet om dine muligheder.
Adgangskrav og optagelse
Værd at vide
Masteruddannelsen er tilrettelagt på deltid over 2 år.
Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og har et omfang af 60 ECTS.
Hvis du vil tage hele uddannelsen, skal den være afsluttet, senest 6 år efter du startede.
Læs mere:
Deltagerbetaling
Der er deltagerbetaling. Prisen afhænger af omfang og undervisningsform.
Tilskud og støtte
Du eller din arbejdsplads kan søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport. Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.
Læs mere:
Du får titlen master i klinisk sygepleje. Den engelske betegnelse er Master in Clinical Nursing.
Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er på niveau 7 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.
Læs mere:
Love og regler
Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål
Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.
Kontakt en vejleder
Senest opdateret 8. juli 2025