Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
Anden uddannelse
Om uddannelsen
Som maskinfører er du med til at forberede grunden til nybyggeri og vejanlæg, og det er dig, der udfører gravearbejdet, når der lægges kabler og forsyningsledninger til vand, kloak, el, fiber, gadelys og fjernvarme.
Uddannelsen er en brancheuddannelse, som henvender sig til ufaglærte og faglærte. Du kan have erfaring fra byggebranchen, men det er ikke et krav.
Hvad lærer du?
Du lærer at betjene maskiner til at grave, læsse og flytte jord eller lægge og komprimere grus og sten. Du bruger fx dumpere, motorbører, rendegravere, gummihjulslæssere, dozere og hydrauliske gravemaskiner.
Du får også viden om nivellering og afsætning i forbindelse med anlægsopgaver, og du lærer at udføre præcisionsgravning til komplekse opgaver.
Hvad kan du bruge uddannelsen til?
Du kan arbejde med bygge- og anlægsprojekter, hvor du betjener og vedligeholder entreprenørmaskiner som gravemaskiner, dumpere og rendegravere.
Du lærer fx om:
- Kabel- og ledningsarbejde med mindre maskiner
- Mindre anlægsopgaver med rendegraver og entreprenørmaskiner
- Betjening af større maskiner
- Kvalitetssikring af anlægsopgaver
- Specialudstyr
Desuden tager du de certifikater, der er nødvendige for at betjene maskiner og kraner og efterleve de krav om sikkerhed, der stilles i forbindelse med vejarbejder.
Uddannelsen varer 2 år og består af skoleophold og praktik i en virksomhed.
Skoledelen består af amu-kurser og varer sammenlagt 27 uger fordelt over 5 moduler.
Har du gennemført nogle af amu-kurserne, som indgår i uddannelsen, og/eller har du erfaring fra branchen, kan du blive maskinfører på kortere tid. Tal med skolen om dine muligheder.
Uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik i en virksomhed.
Du kan læse mere om undervisningen på uddannelsesstedets egen hjemmeside.
En brancheuddannelse er et uddannelsesforløb, hvor du samtidig med, at du arbejder i en virksomhed, tager uddannelse, der kvalificerer til specialiserede arbejdsopgaver fx inden for bygge- og anlægsbranchen.
Uddannelsen består af korte skoleperioder med amu-kurser, hvor du fx lærer at betjene maskiner, samarbejde og arbejde sikkert.
Uddannelsen varer typisk 1½-2 år.
Læs mere:
Fremtidsmuligheder
I tvivl om valg af uddannelse?
Synes du, at det er svært at vælge uddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre.
Optagelse og adgangskrav
Værd at vide
Du indgår kontrakt med en virksomhed og aflønnes som ansat medarbejder.
Deltagerbetaling
Amu-kurserne koster et mindre beløb i deltagerbetaling.
Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund.
Veu-godtgørelse
Under dit skoleophold kan virksomheden søge veu-godtgørelse, hvis betingelserne er opfyldt.
Læs mere:
Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål
Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.
Kontakt en vejleder
Senest opdateret 1. juli 2025