Enkeltfag på universitetsuddannelser
Enkeltfag på universitetsuddannelser

Enkeltfag

Enkeltfag på universitets­uddannelserne

Du har mulighed for at følge fag fra en universitetsuddannelse som enkeltfag uden at tage hele uddannelsen.

Fakta

Varighed: Varierer fra fag til fag

Adgangskrav: Minimum gymnasial uddannelse + specifikke fagkrav

Økonomi: Deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Om uddannelsen

Enkeltfag kan styrke din akademiske indsigt og give dig nye perspektiver på dit fagområde. Fagene giver mulighed for fordybelse og bygger på en forskningsbaseret tilgang.

Hvad lærer du?

Universiteterne kan tilbyde enkeltfag inden for mange områder. Det kan fx være:

  • Samfundsfaglige fag
  • Humanistiske fag
  • Naturvidenskabelige fag
  • Tekniske fag
  • Sundhedsvidenskabelige fag

Udbuddet varierer fra semester til semester. Tjek de aktuelle muligheder hos uddannelsesstederne.

Hvad kan du bruge fagene til?

Fagene giver dig mulighed for akademisk fordybelse, faglig specialisering og udbygning af din viden inden for et område, du interesserer dig for uden at tage en hel uddannelse.

Undervisningen kan foregå som en blanding af holdundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning og praktiske øvelser.

Typisk deltager du i undervisningen sammen med studerende, der læser uddannelsen på fuld tid. 

Eksamen

Hvert enkeltfag afsluttes med en eksamen eller en anden form for bedømmelse.

Opbygning

Enkeltfag er bygget op som afgrænsede forløb med et fastsat antal ECTS-point. 

Hvert fag har sit eget indhold, varighed og faglige mål og er et fag på en universitetsuddannelse.

Adgangskrav og optagelse

Værd at vide

Enkeltfagene er tilrettelagt som deltidsuddannelse.

Et enkeltfag varer typisk ½-1 år og kan have et omfang af 3-30 ECTS. Nogle forløb kan tilrettelægges på fuld tid.

Læs mere:

Om ECTS-pointsystemet

Deltagerbetaling

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte fag afhænger af omfanget og undervisningsformen, fx om faget tilbydes som dag-, aften- eller online-undervisning.

Tilskud og støtte

Du eller din arbejdsplads kan søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, bøger eller transport. Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs mere:

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 8. juli 2025