Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
Enkeltfag
Om fagene
Enkeltfag giver dig mulighed for at fordybe dig i et fagområde, der er relevant for din profession. Fagene er tæt koblet til praksis og tager udgangspunkt i konkrete opgaver og udfordringer fra arbejdslivet.
Hvad lærer du?
Professionshøjskolerne kan tilbyde enkeltfag inden for mange områder. Det kan fx være:
- Tekniske fag
- Pædagogiske fag
- Sundhedsfaglige fag
- Samfundsfaglige fag
- Kreative og kommunikationsfaglige fag
Udbuddet varierer fra semester til semester. Tjek de aktuelle muligheder hos uddannelsesstederne.
Hvad kan du bruge fagene til?
Fagene kan styrke din faglige udvikling, give dig ny viden og kompetencer eller gøre dig skarpere inden for et område, der er relevant for dit job eller din profession.
Undervisningen kan foregå som en blanding af holdundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning og praktiske øvelser.
Typisk deltager du i undervisningen sammen med studerende, der læser uddannelsen på fuld tid.
Eksamen
Hvert enkeltfag afsluttes med en eksamen eller en anden form for bedømmelse.
Opbygning
Enkeltfag er bygget op som afgrænsede forløb med et fastsat antal ECTS-point.
Hvert fag har sit eget indhold, varighed og faglige mål og er et fag på en professionsbacheloruddannelse.
Adgangskrav og optagelse
Værd at vide
Enkeltfagene er tilrettelagt som deltidsuddannelse.
Et enkeltfag varer typisk ½-1 år og kan have et omfang af 3-30 ECTS. Nogle forløb kan tilrettelægges på fuld tid.
Læs mere:
Deltagerbetaling
Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte fag afhænger af omfanget og undervisningsformen, fx om faget tilbydes som dag-, aften- eller online-undervisning.
Tilskud og støtte
Du eller din arbejdsplads kan søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport. Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.
Læs mere:
- Bekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau. Nr. 1823 af 28. december 2023
- Bekendtgørelsen om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Nr 396 af 12. april 2024
- Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Nr. 46 af 21. januar 2025
Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål
Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.
Kontakt en vejleder
Senest opdateret 8. juli 2025