Diplomuddannelse

Supply Chain Management (HD2)

Efter- og videreuddannelse, hvor du udbygger din viden om forsyningskæder, og hvordan de kan bidrage til at styrke virksomhedens konkurrencekraft.

Fakta

Type: Specialisering på HD-uddannelsen

Varighed: 2 år på deltid

Adgangskrav: HD1 eller videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring

Økonomi: Deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Undervisningssprog: Engelsk

Om uddannelsen

Du lærer om, hvordan effektiv styring og ledelse i alle forsyningsled - i den enkelte virksomhed og mellem virksomheder - kan øge omsætningen.

Uddannelsen henvender sig til ledere inden for produktion, logistik, indkøb mv.

Hvad lærer du?

Uddannelsen giver forståelse for begrebet forsyningskæder og den vigtige rolle, de udgør som forbindelse mellem leverandører, producenter, detailhandlere, serviceudbydere og forbrugere.

Du lærer at analysere materiale- og servicestrømme og at udvikle, styre og optimere forsyningskæder inden for organisationen og på tværs af virksomheder.

Du får desuden mere viden om emner som forhandling, bæredygtighed, digitalisering og ledelse.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Som færdiguddannet kan du løse tværgående planlægnings- og udviklingsopgaver og arbejde strategisk med Supply Chain Management – fx i produktions-, logistik- eller retailvirksomheder.

Uddannelsen er en specialisering på den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD).

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, seminarer, projektarbejde og opgaveskrivning.

Du bruger din erfaring i undervisningen, og det, du lærer, kan du bruge i praksis på dit job.

Undervisningen er tilrettelagt, så du kan følge den ved siden af dit arbejde – dag, aften eller online. Se information om tid og sted på de aktuelle hold.

Du kan læse mere om undervisningen og studiemiljøet på uddannelsesstedernes egne hjemmesider.

En diplomuddannelse er for dig, der i forvejen har en videregående uddannelse, og ønsker at specialisere dig og styrke din faglighed. 

Specialiseringer

Uddannelsen er en specialisering på den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD), som er en deltidsuddannelse, du kan tage ved siden af jobbet.

Du kan begynde med HD1 eller starte direkte på HD2, alt efter din erfaring og tidligere uddannelse.
Uddannelsen udbydes på universiteter og handelshøjskoler.

Læs mere: 

This programme is taught in English, allowing both Danish and international applicants to apply.

It is offered at: 

Copenhagen Business School (CBS)

Detailed information about the programme, including entry requirements and the application process, can be found on the website of the educational institution offering the programme. 

You can find the direct link in the map section below.

Study in Denmark

Learn more about studying in Denmark at:
Study in Denmark

Opbygning

HD i Supply Chain Management består af:

  • Obligatoriske moduler
  • Valgfrie moduler
  • Afgangsprojekt

Adgangskrav og optagelse

Værd at vide

HD-uddannelsen er tilrettelagt som en deltidsuddannelse over 2 år.

Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og har et omfang af 60 ECTS.

Du skal afslutte uddannelsen, senest 6 år efter den er påbegyndt.

Læs mere:

Om ECTS-pointsystemet

Deltagerbetaling

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger af omfanget og undervisningsformen.

Tilskud og støtte

Du eller din arbejdsplads kan søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport. Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs mere:

Om økonomi under diplomuddannelse

Du får titlen HD (Supply Chain Management). Den engelske betegnelse er Graduate Diploma in Business Administration (Supply Chain Management).

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 4. juli 2025