Diplomuddannelse

Sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Efter- og videreuddannelse, hvor du udvikler dig i rollen som formidler og får kompetencer til at vejlede og undervise i sundhedssektoren.

Fakta

Type: Retning på den sundhedsfaglige diplomuddannelse

Varighed: Op til 3 år på deltid

Adgangskrav: Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring

Økonomi: Deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Om uddannelsen

Uddannelsen giver inspiration og redskaber, du kan bruge i dit arbejde med at undervise studerende, kollegaer, patienter, pårørende og andre borgere i sundhedssektoren.

Uddannelsen henvender sig til sundhedsfaglige medarbejdere, der underviser og vejleder i sundhedssektoren, og til andre professionelle, der arbejder inden for det sundhedsfaglige felt, fx socialrådgivere eller folkeskolelærere.

Hvad lærer du?

Du lærer om teorier og metoder inden for formidling, undervisning og vejledning, og du får kompetencer til i praksis at vejlede og undervise elever, studerende, personale mv.

Desuden lærer du om de samfundsmæssige, politiske og organisatoriske rammers betydning for patienter, borgere og sundhedsprofessionelle.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Som færdiguddannet kan du arbejde med at koordinere og udvikle undervisning og vejledning i samarbejde med fx skole og patientafdelinger.

Uddannelsen er en retning på den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Du specialiserer dig inden for sundhedsformidling og klinisk uddannelse.

Læs mere:

Om den sundhedsfaglige diplomuddannelse og de retninger, du kan specialisere dig i

Undervisningen veksler mellem selvstændige studier, projektarbejde, øvelser, observation og undersøgelse. Du kan deltage i forelæsninger, oplæg og casearbejde, og du kan arbejde i studie- og læsegrupper.

Du bruger din erfaring i undervisningen, og det, du lærer, kan du bruge i praksis på dit job.

Undervisningen er tilrettelagt, så du kan følge den ved siden af dit arbejde – dag, aften eller online. Se information om tid og sted på de aktuelle hold.

Du kan læse mere om undervisningen og studiemiljøet på uddannelsesstedernes egne hjemmesider.

Eksamen

Der afholdes eksamen efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt og en mundtlig eksamen.

En diplomuddannelse er for dig, der i forvejen har en videregående uddannelse, og ønsker at specialisere dig og styrke din faglighed. 

Du får nye kompetencer og bliver i stand til at løse nye arbejdsopgaver. Du kan tage et modul ad gangen.

Læs mere

Om diplomuddannelser

Opbygning

Den sundhedsfaglige diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse består af:

  • To obligatoriske moduler (15 ECTS)
  • Et retningsspecifikt obligatorisk modul (10 ECTS)
  • Valgfrie moduler (20 ECTS)
  • Et afgangsprojekt (15 ECTS)

Du kan i et vist omfang vælge moduler fra andre diplomuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om dine muligheder.

Moduler

Du tager et modul ad gangen og kan sammensætte din uddannelse efter interesser og behov.

Du bestemmer selv, om du vil tage en hel diplomuddannelse.

Adgangskrav og optagelse

Værd at vide

Diplomuddannelsen er tilrettelagt som en deltidsuddannelse over op til 3 år.

Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og har et omfang af 60 ECTS.

Du skal afslutte uddannelsen, senest 6 år efter den er påbegyndt.

Læs mere:

Om ECTS-pointsystemet

Deltagerbetaling

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger af omfanget og undervisningsformen.

Tilskud og støtte

Du eller din arbejdsplads kan søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport. Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs mere:

Om økonomi under diplomuddannelse

Du får titlen SD i sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Den engelske betegnelse er Diploma of Health. Clinical Training and Health Education.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er på niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.

Læs mere:

Om kvalifikationsniveauer

Love og regler

Bekendtgørelse om diplomuddannelser. Nr. 912 af 2. juli 2024

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 23. juli 2025