Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
Diplomuddannelse
Om uddannelsen
Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration giver viden og færdigheder inden for administrative, organisatoriske, samarbejdsmæssige, kommunikative, juridiske og økonomiske fagområder.
Uddannelsen henvender sig primært til administrative medarbejdere, fx HK'ere og akademikere, som arbejder inden for offentlig administration og forvaltning.
Hvad lærer du?
Du lærer at analysere og skabe forandringer i dit daglige arbejde, og hvordan du kan bidrage til sammenhæng på tværs af fagligheder. Du får sat din daglige praksis ind i en teoretisk sammenhæng, så du kan løse dine opgaver på et højere fagligt niveau.
Hvad kan du bruge uddannelsen til?
Som færdiguddannet kan du bl.a. arbejde med digitalisering, GDPR, HR eller projektledelse.
Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, forelæsninger, gruppearbejde, øvelser og projektarbejde.
Du bruger din erfaring i undervisningen, og det, du lærer, kan du bruge i praksis på dit job.
Undervisning, der passer til din hverdag
Undervisningen er tilrettelagt, så du kan følge den ved siden af dit arbejde – dag, aften eller online. Se information om tid og sted på de aktuelle hold.
Du kan læse mere om undervisningen og studiemiljøet på uddannelsesstedernes egne hjemmesider.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
En diplomuddannelse er for dig, der i forvejen har en videregående uddannelse, og ønsker at specialisere dig og styrke din faglighed.
Du får nye kompetencer og bliver i stand til at løse nye arbejdsopgaver. Du kan tage et modul ad gangen.
Læs mere:
Opbygning
Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration består af:
- Tre obligatoriske moduler (30 ECTS)
- Valgfrie moduler (15 ECTS)
- Afgangsprojekt (15 ECTS)
Du kan i et vist omfang vælge moduler fra andre diplomuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om dine muligheder.
Moduler
Du tager et modul ad gangen og kan sammensætte din uddannelse efter interesser og behov.
Du bestemmer selv, om du vil tage en hel diplomuddannelse.
Adgangskrav og optagelse
Værd at vide
Diplomuddannelsen er tilrettelagt som en deltidsuddannelse over op til 3 år.
Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og har et omfang af 60 ECTS.
Du skal afslutte uddannelsen, senest 6 år efter den er påbegyndt.
Læs mere:
Deltagerbetaling
Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger af omfanget og undervisningsformen.
Tilskud og støtte
Du eller din arbejdsplads kan søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport. Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.
Læs mere:
Du får titlen diplom i offentlig forvaltning og administration (adm.d.). Den engelske betegnelse er Diploma of Public Administration.
Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er på niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.
Læs mere:
Love og regler
Bekendtgørelse om diplomuddannelser. Nr. 912 af 2. juli 2024
Diplomuddannelse
Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål
Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.
Kontakt en vejleder
Senest opdateret 22. juli 2025