formidling af kunst og kultur for børn
formidling af kunst og kultur for børn

Diplomuddannelse

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Efter- og videreuddannelse, som styrker dit arbejde med formidling af kunst og kultur. Du lærer at engagere og stimulere børn og unge i deres læring.

Fakta

Varighed: Op til 3 år på deltid

Adgangskrav: Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring

Økonomi: Deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Om uddannelsen

Du får kendskab til børnekulturens udvikling og lærer at anvende relevante teorier og metoder i forhold til en skabende proces med børn og unge.

Uddannelsen henvender sig til alle, der arbejder med formidling til børn og unge, fx museumsansatte, biblioteksansatte, kunstnere, lærere og pædagoger.

Hvad lærer du?

Du får kompetencer til at udvikle din egen formidlingspraksis og skabe et engagerende og kreativt rum inden for dit eget faglige område. 

Desuden lærer du at anvende teori, metode og forskning om børne- og ungdomskultur i dine daglige kunst- og kulturformidlingsaktiviteter.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Som færdiguddannet kan du arbejde med en mangfoldighed af formidlingsformer som arkitektur, design, film, medier, fortælling, event, udstilling, rollespil og performance.

Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, forelæsninger, gruppearbejde, øvelser og projektarbejde.

Du bruger din erfaring i undervisningen, og det, du lærer, kan du bruge i praksis på dit job.

Undervisning, der passer til din hverdag

Undervisningen er tilrettelagt, så du kan følge den ved siden af dit arbejde – dag, aften eller online. Se information om tid og sted på de aktuelle hold.

Du kan læse mere om undervisningen og studiemiljøet på uddannelsesstedernes egne hjemmesider.

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

En diplomuddannelse er for dig, der i forvejen har en videregående uddannelse, og ønsker at specialisere dig og styrke din faglighed. 

Du får nye kompetencer og bliver i stand til at løse nye arbejdsopgaver. Du kan tage et modul ad gangen.

Læs mere

Om diplomuddannelser

Opbygning

Diplomuddannelsen i formidling af kunst og kultur for børn og unge består af:

  • 3 obligatoriske moduler (25 ECTS)
  • 2 valgfrie moduler (20 ECTS)
  • Afgangsprojekt (15 ECTS)

Du kan i et vist omfang vælge moduler fra andre diplomuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om dine muligheder.

Moduler

Du tager et modul ad gangen og kan sammensætte din uddannelse efter interesser og behov.

Du bestemmer selv, om du vil tage en hel diplomuddannelse.

Adgangskrav og optagelse

Værd at vide

Diplomuddannelsen er tilrettelagt som en deltidsuddannelse over op til 3 år.

Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og har et omfang af 60 ECTS.

Du skal afslutte uddannelsen, senest 6 år efter den er påbegyndt.

Læs mere:

Om ECTS-pointsystemet

Deltagerbetaling

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger af omfanget og undervisningsformen.

Tilskud og støtte

Du eller din arbejdsplads kan søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport. Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs mere:

Om økonomi under diplomuddannelse

Du får titlen diplom i formidling af kunst og kultur for børn og unge. Den engelske betegnelse er Diploma of Mediation of Arts and Culture for Children and Young People.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er på niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.

Læs mere:

Om kvalifikationsniveauer

Love og regler

Bekendtgørelse om diplomuddannelser. Nr. 912 af 2. juli 2024

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 24. juli 2025