Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
Diplomuddannelse
Om uddannelsen
HD1 er et erhvervsøkonomisk grundforløb, der giver dig kompetencer inden for økonomi og ledelse.
Du får redskaber til at lave økonomiske analyser og træffe beslutninger på et økonomisk grundlag.
Uddannelsen henvender sig til dig, der vil have dybere forståelse af de erhvervsøkonomiske problemstillinger, som du møder på din arbejdsplads.
Hvad lærer du?
Ud over erhvervsøkonomi lærer du bl.a. om forretningsforståelse, dataanalyse, erhvervsret, samfundsøkonomi mv.
Desuden giver valgfagene mulighed for, at du kan fordybe dig i fagområder, der særligt har din interesse.
Hvad kan du bruge uddannelsen til?
Som færdiguddannet kan du deltage, når virksomheden skal finde løsninger og træffe økonomiske beslutninger.
HD1 giver desuden adgang til at læse videre på specialerne på HD2.
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, seminarer, projektarbejde og opgaveskrivning.
Du bruger din erfaring i undervisningen, og det, du lærer, kan du bruge i praksis på dit job.
Undervisningen er tilrettelagt, så du kan følge den ved siden af dit arbejde – dag, aften eller online. Se information om tid og sted på de aktuelle hold.
Du kan læse mere om undervisningen og studiemiljøet på uddannelsesstedernes egne hjemmesider.
Den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse giver dig en bred introduktion til økonomi og ledelse og er for dig, der ønsker en bedre forståelse af de erhvervsøkonomiske problemstillinger, du møder i dit arbejde.
HD1 giver dig adgang til at læse en HD-specialisering (HD2).
Læs mere:
Opbygning
HD1 består af:
- Obligatoriske moduler
- Valgfrie moduler
- Et afsluttende projekt
Adgangskrav og optagelse
Værd at vide
HD-uddannelsen er tilrettelagt som en deltidsuddannelse over 2 år.
Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og har et omfang af 60 ECTS.
Du skal afslutte uddannelsen, senest 6 år efter den er påbegyndt.
Læs mere:
Deltagerbetaling
Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger af omfanget og undervisningsformen.
Tilskud og støtte
Du eller din arbejdsplads kan søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport. Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.
Læs mere:
Du får titlen HD 1. del. Den engelske betegnelse er Graduate Certificate in Business Administration.
Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål
Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.
Kontakt en vejleder
Senest opdateret 3. oktober 2025