Fag

Grundlæggende it niveau G (avu)

Faget er for dig, der har nogen erfaring i brug af computer. Du lærer at løse opgaver med it i forbindelse med uddannelse, arbejds- eller privatliv.

Fakta

Del af: Avu-tilbudsfag

Varighed: 45 timer

Adgangskrav: 25 år – dog visse undtagelser

Økonomi: Deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Om niveauet

Grundlæggende it niveau G svarer til 9. klasse.

Undervisningen lægger vægt på løsning af praktiske og almene opgaver med udgangspunkt i dine behov.

Hvad lærer jeg?

Ved hjælp af computeren lærer du fx at:

  • Gemme og hente filer
  • Håndtere få programmer
  • Organisere og strukturere data
  • Anvende simple funktioner på internettet, fx søgning
  • Vurdere troværdigheden af information på internettet

Du arbejder bl.a. med:

  • Brug af internet
  • Brug af e-mail
  • Håndtering af filer
  • Løsning af individuelle opgaver
  • Præsentation af opgaveløsning

Undervisningen foregår som klasseundervisning eller online, når du har tid. 

Der findes hold om dagen, om aftenen og i mange tilfælde online. Tal med skolen om mulighederne.

Du kan kombinere avu med anden undervisning, fx ordblindeundervisning for voksne.

Prøve

Der afholdes en kombineret mundtlig og praktisk prøve efter grundlæggende it niveau G.

Der er deltagerbetaling på alle avu-fag. Kernefag (fx dansk og matematik) koster et mindre beløb, tilbudsfag (fx billedkunst og idræt) et lidt højere beløb.

Du eller din arbejdsplads har mulighed for at søge tilskud og støtte. Mulighederne afhænger af din situation.

Læs mere:

Om økonomi under almen uddannelse for voksne

Aktuelle hold

Se, hvor og hvornår du kan deltage.

Senest opdateret 30. juli 2025