Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
Akademiuddannelse
Om uddannelsen
Du får en faglig basisviden inden for logistik og supply chain management.
Uddannelsen henvender sig til dig, der gerne vil arbejde med handel og transport på tværs af grænser.
Hvad lærer du?
Du lærer at designe og implementere logistikkoncepter og får træning i metodiske og praktiske overvejelser om transport og logistik på et globalt marked.
Du lærer om lovgivning på området, at indgå i internationale samarbejdsrelationer og at forstå dig på ressourcestyring.
Hvad kan du bruge uddannelsen til?
Som færdiguddannet kan du arbejde som indkøber, speditør, analytiker eller konsulent på transport- og logistikområdet.
Du kan gennemføre uddannelsen uden retning, men du kan også specialisere dig inden for retningerne:
- Transport
- Indkøb
Du arbejder med eksempler og cases fra din egen hverdag. Derudover læser du fx faglitteratur og arbejder med fagets indhold alene eller i grupper.
Du bruger din erfaring i undervisningen, og det, du lærer, kan du bruge i praksis på dit job.
Undervisning, der passer til din hverdag
Undervisningen er tilrettelagt, så du kan følge den ved siden af dit arbejde – dag, aften eller online. Se information om tid og sted på de enkelte modulers aktuelle hold.
Du kan læse mere om undervisningen og studiemiljøet på uddannelsesstedernes egne hjemmesider.
Eksamen
Der afholdes eksamen efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt og en mundtlig eksamen.
En akademiuddannelse er for dig, der vil blive dygtigere til det, du allerede er god til. Undervisningen foregår ved siden af jobbet og passer både til dig, der er faglært og dig, som har en videregående uddannelse.
Du kan tage et modul ad gangen.
Læs mere:
Opbygning
Akademiuddannelsen i international transport og logistik består af:
- To obligatoriske moduler (20 ECTS)
- Et antal retningsspecifikke og/eller valgfrie moduler (30 ECTS)
- Et afgangsprojekt (10 ECTS)
Du vælger selv, om du vil specialisere dig i en retning eller tage uddannelsen uden retning.
Du kan i et vist omfang vælge moduler fra andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om dine muligheder.
Moduler
Du tager et modul ad gangen og kan sammensætte din uddannelse efter interesser og behov.
Du bestemmer selv, om du vil tage en hel akademiuddannelse.
Fremtidsmuligheder
Adgangskrav og optagelse
Værd at vide
Akademiuddannelsen er tilrettelagt som en deltidsuddannelse over op til 3 år.
Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og har et omfang af 60 ECTS.
Du skal afslutte uddannelsen, senest 6 år efter den er påbegyndt.
Læs mere:
Deltagerbetaling
Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger af omfanget og undervisningsformen.
Tilskud og støtte
Du eller din arbejdsplads kan søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport. Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.
Læs mere:
Du får titlen AU i international transport og logistik. Den engelske betegnelse er Academy Profession (AP) Degree in International Transport and Logistics.
Merkonom
Hvis du har gennemført moduler svarende til 40 ETCS under det merkantile fagområde, får du titlen merkonom. Den engelske betegnelse er Academy Foundation (AF) Graduate in Business.
BygOvenPå
Læs om akademiuddannelserne på de tekniske, produktionsrettede og merkantile fagområder på portalen BygOvenPå.
BygOvenPå er udviklet i et samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet, uddannelsesinstitutioner og organisationer.
Læs mere:
Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er på niveau 5 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.
Læs mere:
Love og regler
Bekendtgørelse om akademiuddannelser. Nr. 911 af 2. juli 2024
Akademiuddannelse
Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål
Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.
Kontakt en vejleder
Senest opdateret 9. juli 2025