Der er ikke en bestemt facitliste til hvordan man strukturerer den proces, det er at vælge. Men har du brug for nogle tip, kan du støtte dig til følgende:

• Fastlæg, hvad der er vigtigt for dig i valget af uddannelse: indhold, fremtidsperspektiver, måden man lærer på, forhold mellem teori og praksis
• Find frem til de uddannelser, du overvejer at søge
• Hvordan passer de uddannelser, du har fundet frem, til de ting, der er vigtige for dig?
• Måske har du nu tilpasset din liste af uddannelser og du kan gå i gang med at undersøge dem nærmere:
  • Læs i dybden om dem på uddannelsesstedernes hjemmesider
  • Tag til Åbent Hus, informationsmøder, messer eller deltag i Studiepraktik eller Studerende for en dag
  • Tjek de sociale medier, hvor mange uddannelser har egne sider
  • Undersøg adgangskrav og adgangskvotienter: Har du en chance for optagelse? Skal du supplere?
  • Overvej igen dine valg: er det stadig de rette, eller skal du se på andre/flere uddannelser?
• Undersøg de nye uddannelser nærmere som nævnt ovenfor
• Du står nu tilbage med en eller flere uddannelser, du vil søge og har en mulighed for at blive optaget på:
  • Er der kun én uddannelse, du vil søge ét sted, kan du søge via optagelse.dk, når der er åbent for ansøgning. Enkelte uddannelser er ikke med på optagelse.dk og skal søges via uddannelsesstedet
  • Vil du søge flere uddannelser og/eller flere steder, skal du prioritere dine valg. Læs mere om prioritering.

Måske kan du slet ikke finde nogen uddannelse, som du tænker, er noget for dig. Eller du ved ikke, hvordan du skal begynde at lede. Det sker for en del. Du synes pludselig ikke, at du har nogen interesser eller evner, der peger i retning af bestemte uddannelser. Og hvilket job vil i det hele taget passe til dig?

For at komme i gang med valget kan du gøre flere ting:

• Se dig om blandt familie og venner: Har nogen et arbejde eller er i gang med en uddannelse, du finder interessant?
• Spørg dem, der kender dig, om hvad de mener, er dine styrker og dine svagheder
• Se dig omkring i samfundet: Hvor arbejdes der med noget, der kan fange din interesse?
• Brug nogle redskaber, du kan finde på UG.dk:
  • Studievælgeren kan hjælpe med at indkredse uddannelse ud fra interesser og områder
  • Jobkompasset inspirerer til job - videre kan du se uddannelser, der fører til jobbet
  • Uddannelseszoom sammenligner blandt andet beskæftigelse og jobmuligheder efter uddannelsen
  • Adgangskortet viser dig, hvilke uddannelser, du kan søge med de fag og niveauer, du har fra din adgangsgivende eksamen.

Når du skal vælge uddannelse, tænker du naturligvis på, hvad uddannelsen indeholder og hvad den kan føre til. Men det er også vigtigt at undersøge, hvilken uddannelsesform, der passer dig bedst. Her kan du især tænke på uddannelsestyper. Som udgangspunkt er universitetsuddannelser (bachelor og kandidat) teoretiske og vil kræve, at du selv kan strukturere din tid. Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har typisk mere skemalagt undervisning og er praksisorienterede. Fra forsiden om videregående uddannelser kan du finde beskrivelser af de forskellige slags uddannelser.

Men også på uddannelser af samme type, kan der være forskel på, hvordan uddannelsen foregår - også fra uddannelsessted til uddannelsessted. Du kan blandt andet spørge dig selv om?

• Er det vigtigt for mig med en fast struktur på dagen med forholdsvis mange skematimer, som jeg skal forberede mig til?
• Trives jeg med selv at strukturere min dag og læsning?
• Kan jeg lide at arbejde i grupper med projekter, eller trives jeg bedst med at læse og forberede mig for mig selv?
• Skal uddannelsen være en blanding af teori og praksis? Mest teori? Mest praksisrelateret?

Efter at have svaret på disse spørgsmål, kan du prøve at undersøge de uddannelser, du overvejer: Har de den vægtning, der passer bedst til dig? Hvis ikke, kan du så finde nogle alternativer, der passer bedre med det samme faglige fokus, som du først fandt frem til.

For nogen kommer uddannelsesvalget først. Andre har et klart billede af, hvad de gerne vil arbejde med, men er i tvivl om hvilken uddannelse, der kan føre til jobbet. Er du interesseret i et bestemt job, kan du med fordel tage udgangspunkt i artiklen om jobbet på UG. Søg for eksempel i søgefeltet på 'eksportmedarbejder'. I jobartiklen kan du læse mere om jobbet, og nederst på siden finder du en oversigt over ’Mulige uddannelser’, der kan føre til jobbet som eksportmedarbejder.

I eksemplet med eksportmedarbejder er der nævnt 8 forskellige uddannelser, som du kan undersøge nærmere. Et par af uddannelserne er kandidatuddannelser, men når du kommer ind på de enkelte uddannelsesartikler, kan du se hvilke bacheloruddannelser, du først kan tage. De oplysninger finder du under 'Om det enkelte universitet'.

Hvis du ikke har en bestemt jobtitel, som du kan søge på, kan du tage udgangspunkt i Jobkompasset, der giver et overblik over jobmuligheder indenfor en række forskellige interesseområder.

Et vigtigt formål med at tage en uddannelse er at få et job bagefter, hvor du kan arbejde med noget, du har lyst til.

For flere uddannelser ligger jobbet lige for. Det gælder  erhvervsakademiuddannelser som finansøkonom, handelsøkonom og byggetekniker, professionsbacheluddannelser som diplomingeniør, jordemoder, sygeplejerske, pædagog, lærer m.fl. – og universitetsuddannelser som læge, dyrlæge, farmaceut, civilingeniør m.fl. Men for mange uddannelser, især universitetsuddannelser, er jobmulighederne ikke entydige.

De giver mulighed for flere jobtyper og jobfunktioner, når man først er færdig med uddannelsen og har fået nogle erfaringer på arbejdsmarkedet. Men også undervejs i uddannelsen har du mulighed for at forme den i den retning, du gerne vil gå. Det kan du gøre via opgaver og projekter, og ved eventuelle valgfag og i dit afsluttende speciale.

Du kan finde information om de brancher og erhvervsområder, den enkelte uddannelse kan føre frem til i afsnittet ”Fremtidsmuligheder” i de enkelte uddannelsesartikler. Nederst i artiklerne kan du se en liste over 'Mulige Job'.

Læs også mere om sammenhængen i artiklen Sammensæt din egen menu af uddannelse, job og karriere.

På UddannelsesGuiden vil der stå en overordnet beskrivelse af uddannelsen, hvor indholdet beskrives med stikord. Den kan du bruge til at få et overblik, når du er i gang med at se på, hvilke uddannelser der kunne være noget for dig.

Når du senere vil dykke mere ned i indhold, fag, hvordan undervisningen foregår, eksamener og lignende, skal du ind på hjemmesiden for det eller de uddannelsessteder, du er interesseret i. Klik på Danmarkskortet på de enkelte uddannelsesartikler og find frem til stederne. Her finder du blandt andet i studieordningerne en mere nuanceret beskrivelse af uddannelserne. Du kan læse om alle fag: deres indhold, omfang og om eksamen og prøver.

Hold også øje med, hvornår uddannelsesstederne holder Åbent hus. Her kan du få god information om uddannelsernes indhold, møde undervisere og studerende, og få spurgt til det faglige niveau, undervisningsformen, læsemængden - og fx, hvor meget litteratur, der er på engelsk, om der er praktik undervejs i uddannelsen, og om der er mulighed for studieophold i udlandet.

Hvis du kun søger optagelse på én uddannelse, hvor du ikke er sikker på, at dit karaktergennemsnit rækker til optagelse, risikerer du at få afslag, og dermed at skulle vente et år mere på at komme i gang.

Derfor er det en god idé at overveje alternativer som lavere prioriteter i din ansøgning. Jo flere uddannelser du søger, jo større bliver dine muligheder for at blive optaget.

En anden uddannelse

Uddannelsesområdet er i konstant udvikling. Hvert år bliver der oprettet nye uddannelser. Det betyder, at du kan finde uddannelser, som på flere punkter ligner hinanden - så hvis dit gennemsnit ikke rækker til den uddannelse, du helst vil i gang med, kan du måske finde et eller to andre studier, der minder meget om den.

På UddannelsesGuiden kan du nederst i uddannelsesartiklerne se boksen "Uddannelser, der ligner". Her kan du tjekke, om én af de uddannelser kan være et alternativ for dig.

En anden by

Adgangskvotienten er højest der, hvor de fleste søger ind. Den udtrykker forholdet mellem antallet af ansøgere, deres eksamensgennemsnit og antallet af pladser på studiet.

Du kan derfor også overveje at søge om optagelse andre steder i landet, hvor adgangskvotienten var lavere ved sidste optag.

På UddannelsesGuiden kan du til højre i uddannelsesartiklerne se et Danmarkskort. Her kan du tjekke, i hvilke byer du kan søge ind på uddannelsen. I afsnittet ”Adgangskvotienter” kan du læse, hvor høj adgangskvotienten var ved sidste optag.

Få inspiration og vejledning

Du har forskellige muligheder for at få hjælp og inspiration til dit valg af studie:

• Oversigt over videregående uddannelser: Se, hvilke uddannelser der findes inden for lige præcis det emne, som interesserer dig på oversigten over videregående uddannelser
• Værktøjer: Få inspiration og sammenlign uddannelser med et af UddannelsesGuidens værktøjer
• eVejledning: Du kan få vejledning via chat, telefon, e-mail og Skype – dag, aften og weekend hos eVejledning
• Studievalg Danmark: Du kan få vejledning ansigt til ansigt og via telefon og e-mail hos Studievalg Danmark

Mange vælger et sabbatår eller to for at blive mere afklarede i deres valg. Det er en fin idé, hvis du har et mål med din sabbat. Måske skal du bare væk fra bøgerne og prøve dig selv af i andre sammenhænge. Men hvis du vælger at holde sabbat for at blive mere afklaret, skal du huske, at afklaringen ikke kommer af sig selv.

Vær derfor proaktiv og planlæg din sabbat. Kan du eventuelt få et arbejde indenfor et område, hvor du overvejer at uddanne dig og på den måde prøve din interesse af? Eller kan et højskoleophold være med til at udvikle eller udfordre dine interesser? Og kan du planlægge din sabbat, så der også bliver plads til at tage i Studiepraktik, blive ’Studerende for en dag’, eller tage til Åbent Hus på en videregående uddannelse?

Husk at stoppe op undervejs og overvej, hvad du lærer om dig selv. Skriv gerne dine tanker ned, så du får fastholdt dem og kan bruge dem aktivt i forhold til dit valg.

Undersøg også gerne på forhånd om nogle af de ting, du planlægger at lave i et eventuelt sabbatår, kan tælle med, hvis du søger i kvote 2.