Frequently Asked Questions
Artikel

Før du søger om optagelse

Se svar på de mest almindelige spørgsmål.

Nedenfor kan du se svar på de spørgsmål, der typisk opstår, inden man søger optagelse på en videregående uddannelse. Måske kan du også finde svar på dine spørgsmål.

 

Fold alle afsnit ud

Hvordan vælger jeg uddannelse?

På UddannelsesGuiden findes der flere værktøjer, du kan bruge til at få overblik over uddannelses- og jobmuligheder og til at sammenligne uddannelser.

Hvis du har spørgsmål om bestemte uddannelsers indhold, struktur og undervisningsform, kan du se uddannelsesstedernes hjemmesider. Her kan du også holde øje med åbent hus-arrangementer, hvor du kan få mere information, tale med studerende og danne dig et godt indtryk af, om uddannelserne er noget for dig. I 2021 holder de fleste uddannelsessteder virtuelt åbent hus.

Du er også velkommen til at kontakte eVejledning  eller Studievalg, hvis du har brug for individuel vejledning i forhold til dit uddannelsesvalg.

  • eVejledning tilbyder vejledning via chat, telefon og e-mail – dag, aften og weekend
  • Studievalg giver dig mulighed for at få vejledning ansigt til ansigt - og via telefon og e-mail

Se UddannelsesGuidens værktøjer.

Kan jeg besøge uddannelserne, inden jeg søger?

Det er en rigtig god idé at besøge de uddannelser, som du er interesseret i at søge ind på. Langt de fleste uddannelser holder åbent hus op til ansøgningsfristen i kvote 2 den 15. marts kl. 12.00. På nogle uddannelser er der også mulighed for at være ’Studerende for en dag’. I 2021 holder de fleste uddannelsessteder virtuelt åbent hus.

Hold øje med uddannelsernes hjemmesider for datoer og tidspunkter.

I efteråret (normalt uge 43) er der studiepraktik på en lang række videregående uddannelsessteder.

Hvad er specifikke adgangskrav?

Mange videregående uddannelser har specifikke adgangskrav, altså bestemte fag, som man skal have bestået på bestemte niveauer for at kunne søge optagelse. Du kan se de specifikke adgangskrav i de enkelte uddannelsesartikler. 

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, har du mulighed for at tage fag via Gymnasial supplering.

I værktøjet Adgangskortet kan du se, hvilke uddannelser din fagkombination giver adgang til.

Læs evt. om de forskellige typer adgangskrav i artiklen Adgangskrav til de videregående uddannelser.

Har jeg bestået mit fag?

Hvis du er i tvivl, om du har bestået et fag, du fx skal bruge som specifikt adgangskrav, skal du se på alle de karakterer, der er i faget, på dit eksamensbevis. Gennemsnittet af disse skal være mindst 2,0.

Vær opmærksom på, at de enkelte karakterer, der indgår i faget, kan have forskellig vægtning. I dette tilfælde vil gennemsnittet være et vægtet gennemsnit. Vægtningen fremgår af eksamensbeviset.

Hvis du fortsat er i tvivl, skal du kontakte den skole, hvor du har taget din eksamen, og høre, hvordan du er stillet.

Jeg opfylder ikke de specifikke adgangskrav, hvad gør jeg?

Du kan supplere for at opfylde specifikke adgangskrav til en bestemt videregående uddannelse ved at tage et gymnasialt suppleringskursus. Suppleringskurser er primært tilrettelagt som komprimerede forløb på op til 12 uger eller som sommersupplering. Vælger du sommersupplering, skal du søge under reglerne for betinget optagelse. 

Det er ikke alle uddannelsessteder, der accepterer sommersupplering og betinget optagelse. Tjek de enkelte uddannelsessteder i artiklen om sommersupplering. 

Du kan søge SU på de komprimerede forløb og på suppleringskurser:

Ansøgningsfristerne til følgende:

  • Forårskurser: 1. december
  • Sommerkurser: 5. juli
  • Efterårskurser: 15. august

Læs mere om Gymnasiale suppleringskurser og Sommersupplering.

Der kan være andre muligheder for at komme til at opfylde de specifikke adgangskrav. Se mere i artiklen om Faglige suppleringsmuligheder.

Skal jeg søge i kvote 1 eller kvote 2?

Du skal have en gymnasial uddannelse for at søge i kvote 1. I kvote 1 bliver du udelukkende vurderet på dit karaktergennemsnit fra den gymnasiale eksamen.

Du kan sammenligne dit karaktergennemsnit med adgangskvotienten fra sidste optagelse på den ønskede uddannelse for at vurdere, om du alene ønsker at blive vurderet i kvote 1. Men du skal være opmærksom på, at adgangskvotienten kan stige, hvis der fx er flere ansøgere i år, eller der er færre pladser.  Du kan altså ikke være sikker på at blive optaget i kvote 1, selvom dit karaktergennemsnit ligger højere end ved sidste optagelse.

Adgangskvotienterne fra sidste optagelse kan du se i uddannelsesartiklerne på UddannelsesGuiden.

Hvis du tvivler på, at dit karaktergennemsnit er højt nok til, at du kan blive optaget i kvote 1, kan du overveje at søge i kvote 2. Når du søger i kvote 2 og har en gymnasial uddannelse, bliver du samtidig automatisk vurderet i kvote 1. Du søger dermed både kvote 1 og kvote 2-pladserne på uddannelsen. Husk dog altid at undersøge kvote 2-kriterierne på uddannelsesstedets hjemmeside og se, om du kan matche kriterierne. 

Hvis du søger på baggrund af en erhvervsuddannelse med eux, kan du søge i både kvote 1 og kvote 2.

Hvis du søger på baggrund af en erhvervsuddannelse uden eux kan du kun søge i kvote 2.

Hvordan bliver jeg vurderet i kvote 1?

I kvote 1 bliver du alene vurderet på karaktergennemsnittet i din færdiggjorte gymnasiale uddannelse. Det er en forudsætning, at du opfylder alle specifikke adgangskrav til uddannelsen. Hvis du inden ansøgningsfristen den 5. juli kl. 12.00 mangler at opfylde et enkelt specifikt adgangskrav, accepterer en del uddannelser, at du sommersupplerer.

Dit karaktergennemsnit er det gennemsnit, der står på dit endelige eksamensbevis. Hvis du har haft ekstra A-fag på din gymnasiale uddannelse, er den bonus, du får for det – Bonus A – allerede medregnet her. 

Hvordan bliver jeg vurderet i kvote 2?

I kvote 2 bliver du vurderet efter kriterier, som det enkelte uddannelsessted selv fastsætter. Derfor kan kvote 2-kriterierne være forskellige på de forskellige uddannelser og uddannelsessteder.

Kvote 2-kriterier kan være optagelsesprøve, optagelsessamtale, karaktererne i bestemte fag eller erfaringer fra fx erhvervsarbejde, udlandsophold og højskole. Nogle steder bliver du også vurderet på en motiveret ansøgning.

Undersøg altid kvote 2-kriterierne på uddannelsesstedernes hjemmesider. Samme uddannelse kan have meget forskellige kvote 2-kriterier forskellige steder i landet.

Det er også vigtigt, at du undersøger, hvilke bilag du skal uploade til din ansøgning som dokumentation for kvote 2-aktiviteter, og hvornår der er frist for at uploade dokumentation.

Påvirker det mine chancer i kvote 1, at jeg har søgt i kvote 2?

Nej, det påvirker ikke dine chancer for at blive optaget i kvote 1, at du har søgt uddannelsen i kvote 2. Hvis du har en gymnasial eksamen, vil du altid først blive vurderet i kvote 1. Hvis dit karaktergennemsnit fra den gymnasiale eksamen er højt nok, får du en tilbudt en kvote 1-plads. Hvis ikke, er du stadig i spil til en kvote 2-plads.

Hvordan fordeles pladserne i kvote 1?

Efter ansøgningsfristen d. 5. juli går uddannelsesstederne i gang med at vurdere kvote 1-ansøgningerne. De tjekker, at ansøgerne opfylder de specifikke adgangskrav eller vil gøre det inden studiestart. Derefter starter de med at optage den ansøger, der har det højeste karaktergennemsnit. De fortsætter med ansøgeren med det næsthøjeste gennemsnit og nedefter, indtil der ikke er flere pladser i kvote 1. Den sidst optagne ansøgers karaktergennemsnit bliver adgangskvotient på uddannelsen.

Læs mere i artiklen Hvad er en adgangskvotient?

Hvad bliver adgangskvotienten i år?

Adgangskvotienten kan ikke forudsiges. Den kan stige, falde eller være den samme som sidste år.

Adgangskvotienten afhænger af følgende:

  • Antal ansøgere til den enkelte uddannelse
  • Ansøgernes karaktergennemsnit
  • Uddannelsens antal studiepladser i kvote 1

Det eneste, man kender, er adgangskvotienten fra de seneste års optagelse. Det kan give dig en fornemmelse af, om du har en chance for optagelse i kvote 1. Men du skal være opmærksom på, at adgangskvotienten kan stige, hvis der fx er flere ansøgere i år, eller der er færre pladser.  Du kan altså ikke være sikker på at blive optaget i kvote 1, selvom dit karaktergennemsnit ligger højere end ved sidste optagelse.

Du finder adgangskvotienterne fra sidste optagelse i artiklerne om de enkelte uddannelser eller i den samlede oversigt.

  • Se oversigten over adgangskvotienterne ved sidste optagelse.

Kan jeg forbedre mit gennemsnit?

Når du har afsluttet din gymnasiale eksamen, ligger dit gennemsnit som udgangspunkt fast. Du kan ikke forbedre det.

Hvis du undervejs i din gymnasiale eksamen har taget ekstra fag på A-niveau, vil dit karaktergennemsnit blive ganget med 1,03, hvis du har ét ekstra fag på A-niveau. Hvis du har to ekstra fag på A-niveau, ganges gennemsnittet med 1,06. Det gangede gennemsnit vil fremgå af dit eksamensbevis.

Der er nye regler for dig, der afslutter din gymnasiale eksamen 1. maj 2022 eller senere. Det betyder, at karakteren i et efterfølgende suppleringsfag kan trække dit gennemsnit ned, hvis du er færdig med din gymnasiale eksamen 1. maj 2022 eller senere. Men du vil ikke kunne forbedre dit gennemsnit gennem supplering.

Kan jeg supplere i sommerferien?

Hvis du mangler at opfylde et specifikt adgangskrav, accepterer de fleste uddannelsessteder, at du supplerer et fag i sommerferien. Start med at tjekke på uddannelsesstedernes egne hjemmesider, om de accepterer sommersupplering, eller se oversigten i artiklen Sommersupplering.

Når du søger på Optagelse.dk, skal du markere, at du supplerer i et fag, der afsluttes efter 5. juli. Du skal også skrive det fag og niveau, det drejer sig om, og hvornår du forventer at afslutte faget. Hvis du 28. juli får at vide, at du er optaget på uddannelsen, er det en betinget optagelse. Det betyder, at du skal bestå faget og sende dit suppleringsbevis til uddannelsesstedet inden for den frist, de angiver for at beholde studiepladsen.

Nedjustering

Er du færdig med din gymnasiale uddannelse 1. maj 2022 eller senere, skal du være opmærksom på, at du kan få dit gennemsnit nedjusteret i forbindelse med efterfølgende supplering. Det betyder, at du også kan miste din betingede optagelse, hvis dit gennemsnit bliver nedjusteret og bliver lavere end årets adgangskvotient på den uddannelse, som du er blevet optaget på. 

Hvordan er det at sommersupplere?

Sommersupplering er en mulighed for dig, der mangler et fag eller niveau for at opfylde de specifikke adgangskrav til den uddannelse, du søger. Du skal dog altid huske at undersøge, om den ønskede uddannelse accepterer sommersupplering.

Accepterer uddannelsen, at du sommersupplerer, søger du betinget optagelse. Hvis du 28. juli får tilbudt en studieplads på uddannelsen, er pladsen betinget af, at du består din sommersupplering inden studiestart. Består du ikke, eller er du stoppet undervejs, mister du den tilbudte studieplads. Du får heller ikke tilbudt plads på andre uddannelser, du har søgt.

Nedjustering

Er du færdig med din gymnasiale uddannelse 1. maj 2022 eller senere, skal du være opmærksom på, at du kan få dit gennemsnit nedjusteret i forbindelse med efterfølgende supplering. Det betyder, at du også kan miste din betingede optagelse, hvis dit gennemsnit bliver nedjusteret og bliver lavere end årets adgangskvotient på den uddannelse, som du er blevet optaget på.

Det er krævende at sommersupplere:

Kun et forsøg

Husk, at du kun har ét forsøg til at supplere det samme fag på gymnasialt suppleringskursus (GSK) med komprimeret forløb og mulighed for SU. Hvis du stopper før tid eller ikke består kurset, vil du ikke kunne tage faget igen GSK, men kun som hf-enkeltfag uden SU.

Hvor mange gange kan jeg søge en videregående uddannelse?

Der er ingen regler for, hvor mange gange du kan søge optagelse. Der er heller ingen begræsninger i forhold til, hvor mange gange, du kan skifte studium.

Kan jeg tage mere end én videregående uddannelse?

Ja, det kan du. Reglen om begrænsning af dobbeltuddannelse er ophævet. Det betyder, at du igen kan tage mere end én videregående heltidsuddannelse.

Hvis du har fuldført en kandidatuddannelse, kan du dog kun blive optaget på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser.

Du kommer bagerst i køen, hvis du søger ind på en ny uddannelse. Det gælder for ansøgning til både erhvervsakademi-, professionsbachelor-, bachelor- og kandidatuddannelser.

Hvad betyder ECTS?

ECTS er et europæisk pointsystem, der gør det lettere at sammenligne videregående uddannelser på tværs af lande og uddannelsessteder. ECTS står for European Credit Transfer System og bruges blandt andet til at vurdere meritmuligheder og til at få anerkendt studier, som man har taget i et andet land eller i en anden by.

Et års fuldtidsstudium svarer til 60 ECTS.

  • Læs mere i artiklen om ECTS.

Nedjustering af karaktergennemsnit

Fra 2022 kan gymnasial supplering trække gennemsnittet fra din gymnasiale eksamen ned. Læs mere om Nedjustering af karaktergennemsnit

COVID-19 og i tvivl om dit uddannelsesvalg?

Se dine muligheder for at få personlig vejledning.