om at finde bolig
Artikel

Om at finde en bolig

Hvis du vil være sikker på at have en bolig, når du starter på din uddannelse, er det klogt at planlægge din boligsøgning i god tid.

Der findes forskellige boligtyper, hvoraf nogle er sværere at få fat i end andre. Generelt er det lettest og billigst at finde et kollegieværelse eller en ungdomsbolig.

Men du kan også lede efter andre typer af bolig, som fx lejelejlighed, fremlejelejlighed, andelsbolig eller ejerlejlighed.

 

Fold alle afsnit ud

Boliggaranti?

I alle uddannelsesbyer har du mulighed for at søge kollegium eller ungdomsbolig inden studiestart. På den måde kan du komme på venteliste, allerede når du har besluttet, hvilken uddannelse du vil søge ind på.

Flere store uddannelsesbyer har enten boliggaranti for studerende, der bor langt væk fra byen, eller såkaldt tag-over-hovedet-garanti.

I Aarhus er der boliggaranti. Garantien betyder, at du kommer foran i køen og tilbydes en kollegie- eller ungdomsbolig med indflytning i tidsrummet 1. august til 1. januar.

Med tag-over-hovedet-garantien er du sikret en bolig i en kortere periode (ca. 3 måneder), indtil du har fundet et fast sted at bo. Det gælder Odense og Aalborg.

Det er en god ide altid at være skrevet op til en bolig mindst et sted. Og selv når du har fundet et sted, kan det være klogt at være skrevet op til næste gang, du får brug for en bolig.

Kollegieværelse

For at leje et kollegieværelse eller en kollegielejlighed skal du gå på en godkendt fuldtidsuddannelse, som varer mindst 1 år. Dvs. en uddannelse, hvor du kan få SU eller en elev- og praktikplads med elevløn.

Der er formelt ingen nedre aldersgrænse for at kunne søge kollegie- og ungdomsboliger. Men er du under 18 år, skal dine forældre eller din værge være medunderskriver på ansøgningsskema og lejekontrakt.

Der er formelt heller ingen øvre aldersgrænse, men ifølge lovgivningen skal kollegie- og ungdomsboliger anvises til unge.

Du kan skrive dig op til et kollegieværelse et år før studiestart. I den første periode er du passivt søgende, dvs. at din ansøgning er blevet registreret, og du står klar til at blive aktivt søgende. I enkelte byer bruges begrebet passivt søgende dog ikke.

Du bliver aktivt søgende 3 til 6 måneder før studiestart, dvs. du kommer med i den månedlige indstilling. Vær opmærksom på at det kan variere efter, hvor i landet du søger bolig.

Som aktivt søgende optjener du anciennitet. Den tid, du har ventet aktivt på listen, tælles op hver måned, og sammentællingen er grundlaget for indstillingen til en bolig.

Der er flere ting, der bliver taget med i vurderingen af din ansøgning. Der kan fx være kortere ventetid, hvis du er gravid, har børn, bor langt væk fra uddannelsesstedet eller har et handicap. Men kriterierne varierer fra by til by.

Det er en god ide at søge så mange kollegier som muligt. Selvom du har fået en kollegiebolig, kan du godt søge igen og stå som aktivt søgende og optjene anciennitet til en anden og mere attraktiv kollegiebolig. I Odense og Ålborg fungerer systemet sådan, at har du en kollegiebolig i forvejen, bliver du prioriteret højst.

På de fleste kollegier kan du flytte ind op til 3 måneder før studiestart. Men du har ikke garanti forat kunne det, hvis ventelisten til det kollegium, du søger, er meget lang.

Mange kollegier er med i en ordning, hvor værelserne bliver fordelt af et centralt indstillingsudvalg for flere kollegier. Nogle kollegier ønsker selv at fordele værelserne, og du skal derfor søge direkte til det enkelte kollegium.

Bemærk: Der er forskellige regler i de forskellige byer. Der kan også være forskel i reglerne ved de forskellige administratorer, som fordeler kollegieværelserne.

Privat værelse

At leje et privat værelse betyder, at du flytter ind hos udlejeren. Du har dit eget værelse, men deler ofte køkken, toilet og bad med udlejeren.

Når du lejer privat værelse, indgår du en aftale direkte med udlejeren. Der er en række vigtige ting, du skal have aftalt, inden lejeaftalen underskrives:

  • Aftal om du må bruge bad, køkken og service og i givet fald hvornår og på hvilke betingelser.
  • Aftal om du må bruge vaskemaskine.
  • Aftal om du må male værelset, slå søm i væggene, hænge plakater op og lignende.
  • Aftal om du må komme og gå på alle tider af døgnet.
  • Aftal om du må have gæster, og om gæster må overnatte.

Private værelser kan bl.a. annonceres i lokale aviser eller på internettet.

Lejelejlighed

Der findes to slags lejelejligheder; i almennyttige boligselskaber og hos private udlejere.

Det almennyttige byggeri er bygget af boligselskaber eller boligforeninger med offentlig økonomisk støtte. Du kan blive skrevet op på selskabernes eller foreningernes venteliste, fra du er fyldt 15 år. Det koster ca. 150 kr. om året. Du kan lade dig skrive op i lige så mange boligselskaber, du vil. Find boligselskaber på Boligselskabernes Landsforenings hjemmeside.

Den anden type lejelejligheder er private udlejningslejligheder, ejet af en privat person eller et privat selskab. Du kan søge direkte hos ejendommens ejer eller administrator, men kun de færreste private udlejere bruger ventelister.

Fremlejelejlighed

Fremleje er også en mulighed. Ofte er det den metode, der går hurtigst. Fremleje betyder, at du lejer en lejlighed for en tidsbegrænset periode. Ifølge lejeloven kan du bo i en fremlejet lejlighed i op til 2 år. Du kan læse om fremleje på LLO's hjemmeside - Lejernes Landsorganisation.

Der skal altid indgås en fremlejeaftale mellem indflytteren (dig) og den, der lejer sin lejlighed ud. Ved fremleje skal udlejeren, dvs. boligselskabet eller administratoren, altid give tilladelse til fremleje, inden kontrakten laves.

Gode råd i boligjagten

  • Start i god tid
  • Bliv skrevet op til lejlighed, så mange steder du kan, og så tidligt du kan. Du skal være 15 år for at blive skrevet op i boligselskaberne
  • Bliv skrevet op til kollegium, så snart du kan. Det kan ske op til 1 år før studiestart
  • Lad dig ikke presse eller træffe for hurtige beslutninger, men lyt til din sunde fornuft
  • Spar penge op, så du har til udbetaling eller depositum
  • Betal ikke uden at få en kontrakt med underskrift
  • Fortæl til alle du kender, at du leder efter noget at bo i
  • Fremleje af bolig går ofte fra mund til mund
  • Søg vidt og bredt
  • Lad være med kun at søge på lejligheder - søg også fx værelser
  • Tjek opslagstavler i supermarkeder, på biblioteker og uddannelsessteder

Endelig er der nogle ting, du skal være opmærksom på, når du søger bolig. Se mere på www.snydboligsnyderne.dk.

Få mere at vide

Kolding

Kolding Ungdomsboliganvisning
www.studentkolding.dk

København

Kollegiernes Kontor i København (KKIK)
www.kollegierneskontor.dk

Find en ungdomsbolig
www.kk.dk/ungdomsbolig

CIU - Centralindstillingsudvalget
www.findbolig.nu/CIU

Odense

Studiebolig Odense
www.studiebolig-odense.dk

Aalborg

AKU Aalborg
www.aku-aalborg.dk

Aarhus

UngdomsboligAarhus
ungdomsboligaarhus.dk

Ved at søge på internettet kan du finde link til andre hjemmesider, der formidler boliginformation, fx:

www.danmarkbolig.dk