fysioterapeut
fysioterapeut

Professionsbacheloruddannelse

Fysio­terapeut

Du lærer at arbejde med sundhed, sygdom og bevægelse for at styrke menneskers livskvalitet.

Fakta

Varighed: 3½ år

Kan læses i: Flere byer

Obligatorisk praktik: Ja

Om uddannelsen

Som fysioterapeut er du med til at hjælpe mennesker til et sundere og mere aktivt liv. Du støtter både dem, der skal genoptrænes efter sygdom eller skader, og dem, der vil forebygge problemer.

Hvad lærer du?

Du lærer at arbejde selvstændigt og sammen med andre faggrupper. Du bliver god til at undersøge, behandle og genoptræne både enkeltpersoner og grupper.

Du lærer også at teste og måle effekten af en behandling. Derudover får du viden om anatomi, fysiologi, ernæring, træning og bevægelse.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Som færdiguddannet kan du arbejde på hospitaler, i kommuner, på private klinikker eller i skoler og idrætsorganisationer.

I løbet af uddannelsen får du undervisning i følgende fagområder:

  • Sundhedsvidenskabelige fag: Fysioterapeutisk diagnosticering, undersøgelse og behandling, idræt og bevægelsesvidenskab, vævsundersøgelse samt sundhedsteknologi
  • Sygdoms- og sundhedsfag: Sygdomslære, hygiejne, socialmedicin og arbejdsmedicin
  • Naturvidenskabelige fag: Anatomi, fysiologi, farmakologi, patologi og biomekanik
  • Samfundsvidenskabelige fag: Sociologi, sundhedsøkonomi, lovgivning, forvaltning, socialret og videnskabelig metode
  • Humanistiske fag: Psykologi, pædagogik og kommunikation

Undervisningen veksler mellem praktisk undervisning, forelæsninger, holdundervisning, gruppe- og projektarbejde, laboratorieøvelser samt klinisk undervisning. Det er et fuldtidsstudie, og der er en del forberedelse og opgaver samt praktisk træning imellem lektionerne.

Du kan læse mere om undervisningen, studiemiljø og hverdagen på uddannelsen på uddannelsesstedernes egne hjemmesider.

Udveksling

Du har mulighed for at komme på udveksling under uddannelsen.
 

Du skal i 28 ugers praktik fordelt på flere perioder.

Professionsbacheloruddannelser er rettet mod bestemte typer job, fx lærer, socialrådgiver, pædagog, fysioterapeut og sygeplejerske. 

Uddannelserne varer typisk 3½ år, og en del af dem foregår som praktik på en arbejdsplads.

Læs mere

Om professionsbacheloruddannelser

Fremtidsmuligheder

I tvivl om valg af uddannelse?

Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre

Adgangskrav og optagelse

Værd at vide

Du kan søge SU under uddannelsen. 

Læs mere: 

Om SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Du kan få ekstra støtte under uddannelsen, hvis du fx er ordblind, har en kronisk sygdom, et handicap eller psykiske udfordringer.

Læs mere:

Om muligheder for anden støtte

Du får titlen professionsbachelor i fysioterapi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Physiotherapy.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er på niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.

Læs mere:

Om kvalifikationsniveauer

Love og regler

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 27. juni 2025