Foto: © Getty Images
Foto: © Getty Images
Professionsbacheloruddannelse
Om uddannelsen
Uddannelsen har fokus på udvikling af velsmagende, sunde og klimavenlige fødevarer og at anvende ny teknologi til at styrke fremtidens fødevareproduktion.
Hvad lærer du?
På uddannelsen lærer du om fødevareproduktion fra råvare til færdigt produkt. Du får viden om smag, konsistens, næringsværdi og fødevaresikkerhed.
Undervejs arbejder du med mikroorganismer, bioteknologi og udvikling af nye produkter. Du lærer også at identificere, analysere og håndtere problemstillinger inden for produktion, kontrol og analyse af fødevarer.
Hvad kan du bruge uddannelsen til?
Som færdiguddannet kan du arbejde som fx kvalitetsleder, produktionsleder eller produktudvikler.
Du kan arbejde med kvalitetskontrol og produktudvikling, hvor du bruger dine kompetencer fra bl.a. kemi, mikrobiologi og bioteknologi.
Du får fag inden for områderne:
- Fødevareteknologi
- Fødevarekemi
- Fødevaremikrobiologi
- Fysisk kemi
- Bioteknologi
- Produktions- og kvalitetsstyring
- Forsøgsplanlægning, statistik og dataanalyse
I slutningen af 2. semester skal du vælge mellem to studieretninger:
- Fødevareproduktion
- Fødevarekemi og bioteknologi
På uddannelsen er den teoretiske undervisning tæt koblet til det praktiske arbejde. Du kommer til at arbejde med cases fra virksomheder og i tæt samarbejde med erhvervslivet.
Du kan læse mere om undervisningen, studiemiljø og hverdagen på uddannelsen på uddannelsesstedets egen hjemmeside.
På 5. semester skal du i praktik i en virksomhed i Danmark eller i udlandet.
I praktikken afprøver du et arbejdsområde og målretter din uddannelse i forhold til dine karriereplaner.
Fremtidsmuligheder
UddannelsesGuidens værktøjer kan hjælpe dig, når du skal vælge uddannelse. Prøv fx:
Studievælgeren
Undersøg, hvad der er vigtigst for dig, når du skal vælge videregående uddannelse.
Prøv værktøjUddannelseszoom
Sammenlign videregående uddannelser, og bliv klogere på fx studiemiljø og løn.
Prøv værktøjAdgangskortet
Se, hvilke videregående uddannelser du kan få adgang til med din ungdomsuddannelse.
Prøv værktøjRetningsviseren
Har du en bestemt videregående uddannelse i tankerne? Tjek vejen dertil.
Prøv værktøjI tvivl om valg af uddannelse?
Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre
Adgangskrav og optagelse
Værd at vide
Du kan få ekstra støtte under uddannelsen, hvis du fx er ordblind, har en kronisk sygdom, et handicap eller psykiske udfordringer.
Læs mere:
Du får titlen professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation. Uddannelsens engelske titel er Bachelor's Degree Programme in Food Technology and Application.
Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er på niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.
Læs mere:
Love og regler
Professionsbacheloruddannelse
Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål
Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.
Kontakt en vejleder
Senest opdateret 30. juni 2025