Professionsbacheloruddannelse

Design og anvendelse af kunstig intelligens (diplomingeniør)

Du lærer at løse problemer ved hjælp af kunstig intelligens (AI). Du lærer også om algoritmer, data og programmering.

Fakta

Varighed: 3½ år

Kan læses i: Aalborg

Obligatorisk praktik: Ja

Om uddannelsen

Uddannelsen giver dig viden inden for områderne kunstig intelligens (AI), design, it og programmering.

Hvad lærer du?

Du arbejder med data og programmering, og du lærer at udvælge, kode og bruge de bedste AI-metoder og teknologier inden for bl.a. klima, sundhed og industri.

Du lærer fx at arbejde med robotter, chatbots, ansigtsgenkendelse og algoritmer til billedanalyser og tekstforståelse.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Som færdiguddannet kan du arbejde med kunstig intelligens og softwareudvikling i små og store virksomheder.

Du får undervisning i fag som fx:

  • AI-programmering
  • AI og data
  • Design Thinking for AI
  • Menneskelig perception og intelligens
  • AI-forretningsforståelse og -udvikling
  • Tekst og sprogteknologi

Undervisningen veksler mellem holdundervisning og projektarbejde, hvor du arbejder problemorienteret og praktisk med realistiske opgaver. 

På hvert semester udarbejder du et projekt sammen med en gruppe af dine medstuderende, som du skal aflevere og forsvare til eksamen. Samtidig følger du forskellige kurser, der er designet til at give dig de færdigheder, der skal til for at udføre projektet.

Du kan læse mere om undervisningen, studiemiljø og hverdagen på uddannelsen på uddannelsesstedets egen hjemmeside.

Du skal i praktik ½ år.

Professionsbacheloruddannelser er rettet mod bestemte typer job, fx lærer, socialrådgiver, pædagog, fysioterapeut og sygeplejerske. 

Uddannelserne varer typisk 3½ år, og en del af dem foregår som praktik på en arbejdsplads.

Læs mere

Om professionsbacheloruddannelser

Fremtidsmuligheder

I tvivl om valg af uddannelse?

Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre

Adgangskrav og optagelse

Værd at vide

Du kan søge SU under uddannelsen. 

Læs mere: 

Om SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Du kan få ekstra støtte under uddannelsen, hvis du fx er ordblind, har en kronisk sygdom, et handicap eller psykiske udfordringer.

Læs mere:

Om muligheder for anden støtte
 

Du får titlen professionsbachelor som diplomingeniør i design og anvendelse af kunstig intelligens. Den engelske betegnelse er Bachelor of Engineering in Artificial Intelligence Engineering.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er på niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.

Læs mere:

Om kvalifikationsniveauer

Love og regler

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 30. juni 2025