Kandidatuddannelse

Moderne kultur

På kandidatuddannelsen studerer du den vestlige verdens kultur fra midten af det 19. århundrede og frem til i dag.

Fakta

Varighed: 2 år

Adgangskrav: Relevant bachelor 

Kan læses i: København

Om uddannelsen

På uddannelsen lærer du om kulturelle fænomener og strømninger fra midten af det 19. århundrede og frem til i dag. Kulturelle fænomener dækker især billedkunst, film, litteratur, teater og musik, men også kulturprodukter fra hverdagen som moderne bygninger eller pladser, tv-serier eller computerspil.

Hvad lærer du? 

Du lærer at analysere forskellige kunstværker og litterære værker og at forstå dem i deres historiske sammenhænge. Du lærer også om bredere kulturelle strømninger og samfundsforandringer og om samspillet mellem kunstarterne og kunstens institutioner.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Jobmulighederne som færdiguddannet kandidat vil fx være ved kulturinstitutioner som kurator eller formidler. Det er også muligt at få job på forlag eller i medierne.

Uddannelsens omdrejningspunkt er de vestlige kulturer, men deres samspil med andre kulturer vægtes højt. Du arbejder med samspillet mellem forskellige kunstarter, medier og kulturfænomener, fx forholdet mellem lyrik og performancekunst i vor tid, hvad opfindelsen af foto og film betød for billedkunsten omkring år 1900, eller internettets rolle som formidler af kulturelle udtryk eller politiske strategier på tværs af grænser.

Du får også indsigt i forskellige kulturinstitutioner som biblioteker, forlag, teatre og museer og deres udvikling og betydning for kunsten.

Tværfaglig uddannelse

Uddannelsen er tværfaglig og rummer elementer fra fag som kunst- og kulturhistorie, litteraturvidenskab, idehistorie, musik, dramaturgi samt film- og medievidenskab.

Undervisningen foregår som en kombination af forelæsning og aktiv deltagelse samt selvstudier under vejledning af fagets lærere.

Du kan læse mere om undervisningen, studiemiljø og hverdagen på uddannelsen på uddannelsesstedets egen hjemmeside. 

En kandidatuddannelse bygger oven på en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. Her specialiserer du dig inden for et akademisk område. 

Læs mere:

Om kandidatuddannelser

Fremtidsmuligheder

I tvivl om valg af kandidatuddannelse?

Synes du, det er svært at vælge kandidatuddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre

Adgangskrav og optagelse

Værd at vide

Du kan søge SU under uddannelsen. 

Læs mere: 

Om SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Du kan få ekstra støtte under uddannelsen, hvis du fx er ordblind, har en kronisk sygdom, et handicap eller psykiske udfordringer.

Læs mere:

Om muligheder for anden støtte

Du får titlen cand.mag. i anvendt moderne kultur. Den engelske betegnelse er Master of Arts in Modern Culture.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.

Læs mere:

Om kvalifikationsniveauer

Love og regler

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 7. august 2025