Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
Kandidatuddannelse
Om uddannelsen
På kandidatuddannelsen i medievidenskab er det faglige miljø meget bredt og giver dig mulighed for selv at sammensætte, hvilke moduler du vil have og rækkefølgen af dem.
Hvad lærer du?
Du arbejder med mange forskellige aspekter af medier i alt fra samfundsforhold, videnskabelse og læring til ledelse, kommunikation og procesfacilitering, som er en teknik til at skabe udvikling, mening og værdi i samarbejdsrelationer.
Hvad kan du bruge uddannelsen til?
Med en kandidatgrad i medievidenskab kan du bl.a. få job i film-, tv-, reklame- og kommunikationsbranchen. Du kan også arbejde med undervisning eller informations- og PR-arbejde.
Uddannelsen er tværfaglig og omfatter både samfundsvidenskabelige og humanistiske tilgange. Den bygger på et teoretisk, analytisk og historisk fundament, men har også fokus på praktiske elementer, fx ift. metode, produktion og formidling.
Medieområdet dækker alt fra film, tv, markedsføring, computermedier, radio og trykte medier.
Du har mulighed for at vælge en meget bred profil eller en mere snæver faglig profil, der lægger op til ansættelse inden for bestemte fagområder.
Undervisningen foregår som en blanding af selvstudium, forelæsninger, øvelser og projektarbejde.
Du kan læse mere om undervisningen, studiemiljø og hverdagen på uddannelsen på uddannelsesstedernes egne hjemmesider.
Praktik
Du har mulighed for at komme i praktik under uddannelsen.
Udveksling
Du kan komme på udveksling under uddannelsen.
En kandidatuddannelse bygger oven på en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. Her specialiserer du dig inden for et akademisk område.
Læs mere:
Fremtidsmuligheder
I tvivl om valg af kandidatuddannelse?
Synes du, det er svært at vælge kandidatuddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre
Adgangskrav og optagelse
Værd at vide
Du kan få ekstra støtte under uddannelsen, hvis du fx er ordblind, har en kronisk sygdom, et handicap eller psykiske udfordringer.
Læs mere:
Du får titlen cand.mag. i medievidenskab. Den engelske betegnelse er Master of Arts in Media Studies.
Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.
Læs mere:
Love og regler
Kandidatuddannelse
Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål
Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.
Kontakt en vejleder
Senest opdateret 7. august 2025