Kandidatuddannelse

Materials and Manufacturing Engineering

På uddannelsen lærer du at forudsige, kontrollere og optimere materialeegenskaber samt at analysere og optimere industrielle procesteknologier.

Fakta

Varighed: 2 år (4 år)

Adgangskrav: Relevant bachelor eller professionsbachelor

Kan læses i: Lyngby

Mulighed for erhvervskandidat: Ja

Undervisningssprog: Engelsk

Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen i materiale- og procesteknologi er en tværfaglig disciplin, som fokuserer på brugen af materialer samt proces- og produktionsteknologier i højteknologiske produkter inden for mange forskellige industrier.

Hvad lærer du?

Uddannelsen kvalificerer dig til at udvikle og optimere produkter for bl.a. at forbedre funktionelle egenskaber og øge produkters levetid.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Som færdiguddannet civilingeniør har du jobmuligheder inden for en række industriområder som fx energiproduktion og -lagring, medicinsk udstyr, transport, bygning og konstruktion, (mikro)elektronik, fødevareproduktion, automatisering og robotics. 

Kandidatuddannelsen i materiale- og procesteknologi er anvendelsesorienteret og industrirelevant. Du lærer om samspillet mellem følgende:

  • Materialernes indre struktur
  • Procesteknologier til fremstilling samt efterbehandling af et højteknologisk produkt
  • Produktets egenskaber
  • Produktets opførsel i dets endelige omgivelser under drift

Hovedområder

Uddannelsen dækker to hovedområder:

  • Materialeteknologi med fokus på udvikling og optimering af nye materialer til brug i højteknologiske produkter
  • Procesteknologi med fokus på udvikling af fremstillingsteknologier til fx formgivning samt analyse og optimering af proceskæder og produktionssystemer

Undervisningen omfatter laboratoriearbejde, computer modellering/simulering, forelæsninger, holdundervisning og projektarbejde.

Du kan læse mere om undervisningen, studiemiljø og hverdagen på uddannelsen på uddannelsesstedets egen hjemmeside. 

En kandidatuddannelse bygger oven på en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. Her specialiserer du dig inden for et akademisk område. 

Læs mere:

Om kandidatuddannelser

This programme is taught in English, allowing both Danish and international applicants to apply.

It is offered at:

Technical University of Denmark

Detailed information about the programme, including entry requirements and the application process, can be found on the websites of the educational institutions offering the programme. 
You can find the direct link in the map section below.

Study in Denmark

Learn more about studying in Denmark at:
Study in Denmark

Erhvervskandidatuddannelse

Uddannelsen udbydes også som erhvervskandidatuddannelse.

En erhvervskandidatuddannelse er tilrettelagt på deltid og varer 4 år.

Uddannelsen retter sig mod personer, der er i beskæftigelse, og er ikke SU-berettiget.

Fremtidsmuligheder

I tvivl om valg af kandidatuddannelse?

Synes du, det er svært at vælge kandidatuddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre

Adgangskrav og optagelse

Værd at vide

Du kan søge SU under uddannelsen. 

Læs mere: 

Om SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Du kan få ekstra støtte under uddannelsen, hvis du fx er ordblind, har en kronisk sygdom, et handicap eller psykiske udfordringer.

Læs mere:

Om muligheder for anden støtte

Du får titlen cand.polyt. i materiale og procesteknologi. Den engelske betegnelse er Master of Science in Engineering (Materials and Manufacturing Engineering).

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.

Læs mere:

Om kvalifikationsniveauer

Love og regler

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 13. august 2025