Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
Kandidatuddannelse
Om uddannelsen
Kandidatuddannelsen i italiensk bygger videre på undervisningen fra bachelorstudiet. Du videreudvikler dine sproglige kompetencer, ligesom du bliver fortrolig med Italiens historie og kultur.
Hvad lærer du?
Du får et dybt kendskab til italiensk sprog og dets nuancer og variationer samt et bredt kendskab til italiensk litteratur- og kulturtradition. Desuden får du indsigt i litterære og æstetiske problemstillinger samt i aktuelle italienske samfundsforhold.
Du kan vælge at tage uddannelsen med en almen profil eller en gymnasierettet profil.
Hvad kan du bruge uddannelsen til?
Som færdiguddannet i italiensk kan du fx søge job som underviser, oversætter eller informationsmedarbejder i virksomheder, der har kontakt til Italien. Det er også muligt at finde beskæftigelse som turistmedarbejder, researcher eller konsulent.
Du kan vælge at lægge vægt på forskellige områder af faget ved at specialisere dig i enten historiske, litterære, kulturelle eller sproglige områder. De sproglige områder er formidling, oversættelse og didaktik.
På sprogfagene arbejder du både teoretisk i form af undervisning i fonetik, grammatik, tekstanalyse og oversættelse og praktisk i form af at tale og skrive italiensk.
Kulturfagene handler bl.a. om den italienske civilisations historie og moderne italienske samfundsforhold.
Desuden har du mulighed for at inddrage kurser fra andre fag.
Undervisningen veksler mellem holdundervisning med oplæg fra de studerende, lærerstyret undervisning og mere selvstændigt projektarbejde.
Du kan læse mere om undervisningen, studiemiljø og hverdagen på uddannelsen på uddannelsesstedets egen hjemmeside.
Praktik
Du har mulighed for at komme i praktik under uddannelsen. Læs mere på uddannelsesstedets hjemmeside.
Udlandsophold
Du har mulighed for at komme på et ophold i udlandet under uddannelsen. Læs mere på uddannelsesstedets hjemmeside.
En kandidatuddannelse bygger oven på en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. Her specialiserer du dig inden for et akademisk område.
Læs mere:
Fremtidsmuligheder
I tvivl om valg af kandidatuddannelse?
Synes du, det er svært at vælge kandidatuddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre
Adgangskrav og optagelse
Værd at vide
Du kan få ekstra støtte under uddannelsen, hvis du fx er ordblind, har en kronisk sygdom, et handicap eller psykiske udfordringer.
Læs mere:
Du får titlen cand.mag. i italiensk sprog og kultur. Den engelske betegnelse er Master of Arts in Italian Language and Culture.
Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.
Læs mere:
Love og regler
Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål
Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.
Kontakt en vejleder
Senest opdateret 13. august 2025