Kandidatuddannelse

Informationsstudier

Kandidatuddannelsen har fokus på interaktionen mellem mennesker, it, information og kultur.

Fakta

Varighed: 2 år

Adgangskrav: Relevant bachelor eller professionsbachelor

Kan læses i: København

Om uddannelsen

På uddannelsen får du udviklet dine analytiske og metodiske færdigheder, samtidig med at du får videnskabelige og praktiske kompetencer inden for informationsorganisering, digitaliseringsprojekter, brugerstudier og kulturformidling.

Hvad lærer du?

Du lærer at bidrage til udvikling og løsning af komplekse problemstillinger inden for området informationsvidenskab og kulturformidling. Du får udviklet dine analytiske og metodiske færdigheder og får praktiske kompetencer inden for bl.a. informationsorganisering og kulturformidling.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Du vil have jobmuligheder som tværfaglig informations- og kulturformidler inden for alle erhvervsområder, hvor der arbejdes med research, videndeling og informationshåndtering og -formidling. 

Uddannelsen har tre profiler: 

  • Information og it: Profilen har fokus på teknologiforståelse, informationsetik samt digitaliseringens forandringsprocesser. Centrale emner er digitale medier, big data og overvågning.
  • Arkiver, biblioteker og museer: Profilen fokuserer på kulturformidling, informationsorganisering, de kulturelle institutioner, kulturpolitik og projektskabelse.
  • Almen profil: På denne profil kan du vælge kurser på tværs af de to øvrige profiler.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, workshops og casestudier samt seminarfremlæggelser.

Du kan læse mere om undervisningen, studiemiljø og hverdagen på uddannelsen på uddannelsesstedets egen hjemmeside. 

En kandidatuddannelse bygger oven på en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. Her specialiserer du dig inden for et akademisk område. 

Læs mere:

Om kandidatuddannelser

Fremtidsmuligheder

I tvivl om valg af kandidatuddannelse?

Synes du, det er svært at vælge kandidatuddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre

Adgangskrav og optagelse

Værd at vide

Du kan søge SU under uddannelsen. 

Læs mere: 

Om SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Du kan få ekstra støtte under uddannelsen, hvis du fx er ordblind, har en kronisk sygdom, et handicap eller psykiske udfordringer.

Læs mere:

Om muligheder for anden støtte

Du får titlen cand.it i informationsstudier. Den engelske betegnelse er Master of Science in Information Studies.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.

Læs mere:

Om kvalifikationsniveauer

Love og regler

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 7. august 2025