Kandidatuddannelse

Film- og medievidenskab

På kandidatuddannelsen får du udbygget din viden om forholdet mellem teori og praksis i produktion og formidling inden for de audiovisuelle medier.

Fakta

Varighed: 2 år

Adgangskrav: Relevant bachelor

Kan læses i: København

Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen i film- og medievidenskab handler om både film-, tv- og computermedier, radio og trykte medier, men vægten ligger på de audiovisuelle medier. 

Hvad lærer du?

Du lærer at bruge relevante æstetiske og psykologiske teorier til analyse af de virkemidler, der bruges i film, tv-programmer og nye medier, ligesom du vil kunne undersøge de audiovisuelle mediers funktioner i samfundet.

Du får faglig viden og færdigheder inden for medier, æstetik og kommunikation og får desuden gennem praktik en forståelse af og erfaring med at løse konkrete informations- og kommunikationsopgaver i en medieorganisation.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Som færdiguddannet kandidat kan du komme til at arbejde med planlægning eller produktionsledelse i film-, tv-, reklame- og it-branchen. Du vil også kunne arbejde som underviser eller informations- og PR-medarbejder.

Du lærer fx om:

  • Undersøgelsesdesign og empiriske metoder
  • Digitale mediestrukturer og kreative film- og mediebrancher
  • Digitale film- og mediestrategier
  • Filmvidenskabelig teori og analyse: film, tv og digitale billedfortællinger eller medievidenskabelig teori og analyse: digitale mediekulturer, netværk og samfund

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, diskussioner i plenum samt gruppeøvelser i projektstyring, planlægning og evaluering af konkrete, mindre projekter. 

Du kan læse mere om undervisningen, studiemiljø og hverdagen på uddannelsen på uddannelsesstedets egen hjemmeside. 

Praktik

Der har mulighed for at komme i praktik under uddannelsen.

En kandidatuddannelse bygger oven på en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. Her specialiserer du dig inden for et akademisk område. 

Læs mere:

Om kandidatuddannelser

Fremtidsmuligheder

I tvivl om valg af kandidatuddannelse?

Synes du, det er svært at vælge kandidatuddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre

Adgangskrav og optagelse

Værd at vide

Du kan søge SU under uddannelsen. 

Læs mere: 

Om SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Du kan få ekstra støtte under uddannelsen, hvis du fx er ordblind, har en kronisk sygdom, et handicap eller psykiske udfordringer.

Læs mere:

Om muligheder for anden støtte

Du får titlen cand.mag. i film- og medievidenskab. Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in Film and Media Studies.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.

Læs mere:

Om kvalifikationsniveauer

Love og regler

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 7. august 2025