Kandidatuddannelse

Business, Language and Culture

Uddannelsen sætter dig i stand til at analysere, vurdere og løse opgaver i forbindelse med virksomheders internationale aktiviteter.

Fakta

Varighed: 2 år

Adgangskrav: Relevant bachelor

Kan læses i: Frederiksberg og Sønderborg

Undervisningssprog: Engelsk

Om uddannelsen

På kandidatuddannelsen kombinerer du økonomi og sprog med en viden om fremmede kulturer. Der er fokus på samfundsforhold samt de økonomiske og sociologiske faktorer, der har indflydelse på beslutningsprocesser i internationale organisationer.

Hvad lærer du?

Du lærer om dynamikkerne i international erhvervsøkonomi og ledelsespraksis og får en grundig viden om økonomi og erhvervsforhold.

Samtidig lærer du at beherske fremmedsprog og at kunne begå dig i andre kulturer.

Uddannelsen bliver udbudt med forskellige specialiseringer og sprogmuligheder. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

En færdig kandidatuddannelse giver dig mulighed for at arbejde nationalt og globalt inden for bl.a. marketing, interkulturel kommunikation, organisationsudvikling og udviklingsprojekter.

Du kan arbejde i både offentlige og private organisationer.

Opbygning og indhold kan variere

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Du bliver undervist i fag som:

  • Managing in Global Workplaces
  • Diversity Management
  • Culture and Communication in Organisations
  • Trends in Applied Economics

På CBS kan du vælge mellem to specialiseringer:

  • Business and Development Studies
  • Diversity and Change Management

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, undervisning baseret på konkrete sager (cases) og projektarbejde, som kan foregå enten i grupper eller individuelt og ofte i samarbejde med virksomheder eller organisationer.

Der er forskellige muligheder for sprog på uddannelsen. Sprogfaget foregår på enten dansk, engelsk, fransk, spansk eller tysk alt efter valg af hovedsprog. Læs om sprogmulighederne på de enkelte universiteters hjemmesider.

En kandidatuddannelse bygger oven på en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. Her specialiserer du dig inden for et akademisk område. 

Læs mere:

Om kandidatuddannelser

This programme is taught in English, allowing both Danish and international applicants to apply.

It is offered at: 

  • Copenhagen Business School (CBS)
  • University of Southern Denmark (SDU)

Detailed information about the programme, including entry requirements and the application process, can be found on the websites of the educational institutions offering the programme. 

You can find the direct link in the map section below.

Study in Denmark 

Learn more about studying in Denmark at:

Study in Denmark

Fremtidsmuligheder

I tvivl om valg af kandidatuddannelse?

Synes du, det er svært at vælge kandidatuddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre

Adgangskrav og optagelse

Værd at vide

Du kan søge SU under uddannelsen. 

Læs mere: 

Om SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Du kan få ekstra støtte under uddannelsen, hvis du fx er ordblind, har en kronisk sygdom, et handicap eller psykiske udfordringer.

Læs mere:

Om muligheder for anden støtte

Du får titlen cand.merc.int. Den engelske betegnelse er Master of Science in Business, Language and Culture.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.

Læs mere:

Om kvalifikationsniveauer

Love og regler

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 13. august 2025