Bacheloruddannelse

Tonemester

Du lærer om produktion af musik og indspilningsteknik. Du får bl.a. kompetencer inden for både klassisk musik og rytmisk musik.

Fakta

Varighed: 3 år

Kan læses på: Frederiksberg 

Om uddannelsen

Uddannelsen kombinerer teknisk og teoretisk viden om produktion og indspilning af musik med en indføring i musiske fag som hørelære, klaver og auditiv analyse.

Hvad lærer du?

På uddannelsen fokuseres der på udviklingen af tekniske og musikalske evner samt på evnen til at producere musik inden for forskellige områder som fx film, musical og multimedie.

Du får således en grundlæggende forståelse for alle led i en musikudgivelse.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Efter bacheloruddannelsen kan du søge optagelse på en kandidatuddannelse. 

Uddannelsens hovedfag er musikproduktion og indspilningsteknik, hvor du får kendskab til det tekniske apparatur og til selve produktionsarbejdet.

Du undervises desuden i fag som:

  • Hørelære
  • Analyse og formidling
  • Musikhistorie
  • Kulturfag
  • Entreprenørskab

Undervisningen veksler mellem individuel undervisning, holdundervisning og selvstændigt produktionsarbejde.

Du kan læse mere om undervisningen, studiemiljø og hverdagen på uddannelsen på uddannelsesstedets egen hjemmeside. 

Bacheloruddannelser er for dig, der er interesseret i en uddannelse med vægt på teoretisk viden og fordybelse. 

En bacheloruddannelse varer 3 år. De fleste vælger at fortsætte på en kandidatuddannelse. 

Læs mere:

Om bacheloruddannelser

Fremtidsmuligheder

I tvivl om valg af uddannelse?

Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre

Adgangskrav og optagelse

Værd at vide

Du kan søge SU under uddannelsen. 

Læs mere: 

Om SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Du kan få ekstra støtte under uddannelsen, hvis du fx er ordblind, har en kronisk sygdom, et handicap eller psykiske udfordringer.

Læs mere:

Om muligheder for anden støtte

Du får titlen bachelor i musik. Den engelske titel er Bachelor of Music.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er på niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.

Læs mere:

Om kvalifikationsniveauer

Love og regler

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 1. juli 2025