Bacheloruddannelse

Oldtidskundskab

Du studerer den græske og romerske oldtidskultur gennem tekster, monumenter og andre levn. Du lærer også om antikkens betydning for nutiden.

Fakta

Varighed: 3-3½ år

Kan læses i: Odense

Om uddannelsen

Oldtidskundskab handler om antikkens kultur, sprog og materielle levn samt antikkens betydning for, hvordan verden ser ud i dag, og hvordan mennesker tænker.

Hvad lærer du?

Du får en grundig indføring i fagene arkæologi, græsk sprog, historie og litteratur.

Du arbejder med klassiske sprog og værker såsom Homer og Platon, men også med monumenter og andre levn, oldtidskulturen har efterladt. 

Du lærer om, hvordan den klassiske tradition stadig er til stede i nutidens arkitektur, litteratur, retorik, filosofi, i teatret og på film.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Efter bacheloruddannelsen kan du søge optagelse på en kandidatuddannelse.

Uddannelsen omfatter følgende emner:

  • Arkæologi: Materielle levn, fx skulpturer, keramik og bygningsværker
  • Litteratur: Den antikke litteraturs forskellige genrer, fx historieskrivning, filosofi, komedier, tragedier, taler, digte og epos
  • Historie og samfundsforhold: Politiske, økonomiske og sociale forhold i Nærøsten, Grækenland og i Rom
  • Receptionshistorie: Brugen af den antikke kulturarv i eftertiden, fx i litteratur, i kunst og arkitektur, på teatret eller i film

Du vil desuden kunne beskæftige dig med emner som politik og samfundsstudier, europæisk identitet eller religion.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, individuel vejledning og holdundervisning med studenteroplæg og diskussion. 

Du kan læse mere om undervisningen, studiemiljø og hverdagen på uddannelsen på uddannelsesstedets egen hjemmeside.

Udveksling

Du kan komme på udveksling under uddannelsen. 

Hvis du ikke har haft græsk A og latin A i gymnasiet, skal du have sprogundervisning i græsk på 1., 2. og 3. semester.

Københavns Universitet udbyder oldtidskundskab som et bachelorsidefag, og Aarhus Universitet udbyder faget som et 1-årigt tilvalgsfag.

Læs mere:

Bacheloruddannelser er for dig, der er interesseret i en uddannelse med vægt på teoretisk viden og fordybelse. 

En bacheloruddannelse varer 3 år. De fleste vælger at fortsætte på en kandidatuddannelse. 

Læs mere:

Om bacheloruddannelser

Fremtidsmuligheder

I tvivl om valg af uddannelse?

Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre

Adgangskrav og optagelse

Besøg uddannelsen

Oplev studiemiljøet, og mød studerende og undervisere.

Værd at vide

Du kan søge SU under uddannelsen. 

Læs mere: 

Om SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Du kan få ekstra støtte under uddannelsen, hvis du fx er ordblind, har en kronisk sygdom, et handicap eller psykiske udfordringer.

Læs mere:

Om muligheder for anden støtte

Du får titlen bachelor i oldtidskundskab. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts in Classical Civilisation.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er på niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.

Læs mere:

Om kvalifikationsniveauer

Love og regler

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 30. juni 2025