Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
Bacheloruddannelse
Om uddannelsen
Ingen byplaner, landbrugsområder, fodboldbaner eller cykelbroer bliver til uden en landinspektør, der har taget de første skridt i planlægningen.
Uddannelsen kombinerer teknik, jura og planlægning og giver dig indsigt i, hvordan Danmarks fremtidige arealer kan forvaltes med fokus på funktionalitet, lovgivning og bæredygtige løsninger.
Hvad lærer du?
Du får viden om fremtidens udvikling og planlægning af by og land med plads til både mennesker, grøn omstilling og natur.
Du bliver undervist i designmæssige, tekniske og geografiske fag og lærer bl.a., hvordan analyser af data kan bidrage til byplanlægningen.
Du kommer til at arbejde med byudvikling fra strategisk niveau til konkret planlægning – fx hvordan man udvikler en by eller bydel, hvor veje, butikker og daginstitutioner skal placeres, og hvordan der skabes plads til både landbrug, natur og biodiversitet.
Hvad kan du bruge uddannelsen til?
Bacheloruddannelsen i landinspektørvidenskab er rettet mod videre uddannelse. De fleste vælger at læse videre på kandidatuddannelsen i Surveying, Planning and Land Management.
Bacheloruddannelsen indeholder tre overordnede fagområder:
- Fysisk planlægning og arealforvaltning, hvor du lærer om udformning og styring af arealanvendelsen i byerne og i det åbne land. Du lærer fx at planlægge boligområder og udarbejde juridisk holdbare planer
- Ejendomsdannelse, ejendomsøkonomi og ejendomsret, hvor du arbejder med de love, der regulerer anvendelsen af fast ejendom, bl.a. lovene om udstykning
- Opmåling og kortlægning, hvor du lærer at måle op og udarbejde kort ved hjælp af både traditionelle teknikker og moderne satellitbaserede metoder
I uddannelsen som helhed kommer du til at arbejde med it, herunder bl.a. geografisk systemteknologi og 3D-visualisering, som du lærer at benytte til beslutningsstøtte og som analyseværktøj.
Undervisningen veksler mellem holdundervisning og problemorienteret projektarbejde i grupper. Projektarbejdet, der giver mulighed for at arbejde med virkelighedens problemstillinger, udgør ca. halvdelen af studietiden.
Du kan læse mere om undervisningen, studiemiljø og hverdagen på uddannelsen på uddannelsesstedets egen hjemmeside.
Bacheloruddannelser er for dig, der er interesseret i en uddannelse med vægt på teoretisk viden og fordybelse.
En bacheloruddannelse varer 3 år. De fleste vælger at fortsætte på en kandidatuddannelse.
Læs mere:
Fremtidsmuligheder
UddannelsesGuidens værktøjer kan hjælpe dig, når du skal vælge uddannelse. Prøv fx:
Studievælgeren
Undersøg, hvad der er vigtigst for dig, når du skal vælge videregående uddannelse.
Prøv værktøjUddannelseszoom
Sammenlign videregående uddannelser, og bliv klogere på fx studiemiljø og løn.
Prøv værktøjAdgangskortet
Se, hvilke videregående uddannelser du kan få adgang til med din ungdomsuddannelse.
Prøv værktøjRetningsviseren
Har du en bestemt videregående uddannelse i tankerne? Tjek vejen dertil.
Prøv værktøjI tvivl om valg af uddannelse?
Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre
Adgangskrav og optagelse
Værd at vide
Du kan få ekstra støtte under uddannelsen, hvis du fx er ordblind, har en kronisk sygdom, et handicap eller psykiske udfordringer.
Læs mere:
Du får titlen bachelor i teknisk videnskab (landinspektørvidenskab). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science in Engineering (Surveying, Planning and Land Management).
Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er på niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.
Læs mere:
Love og regler
Bacheloruddannelse
Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål
Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.
Kontakt en vejleder
Senest opdateret 30. juni 2025