Bacheloruddannelse

Kognitions- og datavidenskab

Du lærer, hvordan mennesker opfatter og behandler information fra deres omgivelser.

Fakta

Varighed: 3 år

Kan læses i: København

Om uddannelsen

Uddannelsen består af elementer fra både naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Den kombinerer viden om kognitive processer med databehandling. Du studerer psykologien bag data med naturvidenskabelige metoder.

Hvad lærer du?

Du lærer om programmering, databehandling og psykologiske eksperimenter, og du lærer at bruge matematiske redskaber til at forstå psykologien bag data. Du lærer om, hvordan man anvender de nyeste metoder fra psykologi, computervidenskab og neurovidenskab til at forklare menneskelig tænkning, kommunikation og adfærd.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse, fx kandidatuddannelsen i datalogi.

På uddannelsen får du undervisning i, hvordan man anvender de nyeste metoder fra psykologi, computervidenskab og neurovidenskab til at forklare menneskelig tænkning, kommunikation og adfærd.

Du lærer fx om kognitive processer som perception, opmærksomhed, hukommelse, sprogforståelse, tænkning og beslutningstagen. og du lærer programmering og databehandling. 

Uddannelsens første og andet år er fælles for alle studerende. Her har du fag som fx:

  • programmering og problemløsning, 
  • biologisk psykologi og neuropsykologi, 
  • sprog
  • algoritmer og datastrukturer.

På uddannelsens tredje år specialiserer du dig i en af følgende retninger:

  • Kognition og kunstig intelligens
  • Kognitionsvidenskab
  • Kognitionsvidenskabens filosofi
  • Lingvistik
  • Neurovidenskab

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, øvelser, gruppearbejde og rapportopgaver. 

Du kan læse mere om undervisningen, studiemiljø og hverdagen på uddannelsen på uddannelsesstedets egen hjemmeside. 

Udveksling

Du kan komme på udveksling under uddannelsen. 

Bacheloruddannelser er for dig, der er interesseret i en uddannelse med vægt på teoretisk viden og fordybelse. 

En bacheloruddannelse varer 3 år. De fleste vælger at fortsætte på en kandidatuddannelse. 

Læs mere:

Om bacheloruddannelser

Fremtidsmuligheder

I tvivl om valg af uddannelse?

Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre

Adgangskrav og optagelse

Værd at vide

Du kan søge SU under uddannelsen. 

Læs mere: 

Om SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Du kan få ekstra støtte under uddannelsen, hvis du fx er ordblind, har en kronisk sygdom, et handicap eller psykiske udfordringer.

Læs mere:

Om muligheder for anden støtte

Du får titlen bachelor i kognitions- og datavidenskab (BSc). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science in Cognitive Data Science. 

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er på niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.

Læs mere:

Om kvalifikationsniveauer

Love og regler

Senest opdateret 1. juli 2025