Bacheloruddannelse

Klassisk græsk

Du får indsigt i græsk sprog, litteratur og kultur i oldtiden og i middelalderen. Du lærer klassisk græsk og får viden om det antikke Grækenlands historie.

Fakta

Varighed: 3-4 år

Kan læses i: København

Om uddannelsen

Den europæiske kultur bygger på antikkens kultur. Derfor har antikken stor betydning for vores måde at tænke på, og for hvordan vores samfund i Europa er opbygget.

Hvad lærer du?

Du beskæftiger dig primært med det klassiske græske sprog og den græske litteratur, men du vil samtidig få et solidt kendskab til hele den antikke kultur. Du lærer at lave sproglige analyser af komplicerede tekster, og du arbejder med oversættelser og fortolkninger af antikkens værker.

Hvis du ikke har haft græsk A og latin A i gymnasiet, skal du have sprogundervisning (propædeutik) i græsk og latin på uddannelsen.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Efter bacheloruddannelsen kan du søge optagelse på en kandidatuddannelse.

Du har bl.a. fag inden for:

  • Litteratur: Du lærer om de antikke tekster som fx digte, komedier og tragedier
  • Arkæologi: Du får viden om græsk-romersk kunst og kunsthistorie - og studerer bl.a. levn som skulpturer, vaser og bygningsværker
  • Samfund: Du vil også blive undervist i andre områder af det antikke græske samfund, fx det politiske system eller de græske filosoffer

Undervisningen består af holdundervisning på mindre hold med studenteroplæg og diskussion og selvstudier. 

Du kan læse mere om undervisningen, studiemiljø og hverdagen på uddannelsen på uddannelsesstedets egen hjemmeside.

Praktik

Du har mulighed for at komme i praktik under uddannelsen.

Udveksling

Du kan komme på udveksling under uddannelsen. 

Hvis du ikke har haft græsk A og latin A i gymnasiet, skal du have sprogundervisning i græsk og latin i et år.

Bacheloruddannelser er for dig, der er interesseret i en uddannelse med vægt på teoretisk viden og fordybelse. 

En bacheloruddannelse varer 3 år. De fleste vælger at fortsætte på en kandidatuddannelse. 

Læs mere:

Om bacheloruddannelser

Fremtidsmuligheder

I tvivl om valg af uddannelse?

Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre

Adgangskrav og optagelse

Værd at vide

Du kan søge SU under uddannelsen. 

Læs mere: 

Om SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Du kan få ekstra støtte under uddannelsen, hvis du fx er ordblind, har en kronisk sygdom, et handicap eller psykiske udfordringer.

Læs mere:

Om muligheder for anden støtte

Du får titlen bachelor i klassisk græsk. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts in Classical Greek.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er på niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.

Læs mere:

Om kvalifikationsniveauer

Love og regler

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 30. juni 2025