Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
Bacheloruddannelse
Om uddannelsen
Forsikringsmatematikere arbejder med en kombination af tal, jura og menneskers ve og vel.
Hvad lærer du?
Du lærer om den form for matematik, man bruger i forsikringsverdenen. Det gælder fx i forbindelse med skadesforsikring og livsforsikring samt forsikringsøkonomi, -regnskab og -jura.
Du får en teoretisk baggrund for bl.a. at kunne analysere og beregne diverse risikofaktorer - en forudsætning for at kunne tegne en forsikring for enkeltpersoner eller virksomheder.
Du lærer, hvordan man beregner usikkerheden af den begivenhed, som folk forsikrer sig mod. Beregningen bruger du til at fastsætte, hvor meget det skal koste at forsikre sig mod fx tyveri eller stormskader.
Hvad kan du bruge uddannelsen til?
Bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik sigter mod videre uddannelse, og de fleste vælger at læse videre på kandidatuddannelsen i Actuarial Mathematics.
Uddannelsen omfatter følgende hovedområder:
- Sandsynlighedsberegning
- Livsforsikringsmatematik
- Skadeforsikringsmatematik
Matematik og statistik er de to største og vigtigste fagområder på studiet, som er meget teoretisk. Inden for matematik kommer du især til at arbejde med sandsynlighedsregning.
Herudover har du fag som forsikring og jura, der giver dig baggrund for at analysere en risiko i forhold til de love og regler, der findes.
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, regneøvelser og projektorienteret gruppearbejde.
Du kan læse mere om undervisningen, studiemiljø og hverdagen på uddannelsen på uddannelsesstedets egen hjemmeside.
Udveksling
Du kan komme på udveksling under uddannelsen.
Bacheloruddannelser er for dig, der er interesseret i en uddannelse med vægt på teoretisk viden og fordybelse.
En bacheloruddannelse varer 3 år. De fleste vælger at fortsætte på en kandidatuddannelse.
Læs mere:
Fremtidsmuligheder
UddannelsesGuidens værktøjer kan hjælpe dig, når du skal vælge uddannelse. Prøv fx:
Studievælgeren
Undersøg, hvad der er vigtigst for dig, når du skal vælge videregående uddannelse.
Prøv værktøjUddannelseszoom
Sammenlign videregående uddannelser, og bliv klogere på fx studiemiljø og løn.
Prøv værktøjAdgangskortet
Se, hvilke videregående uddannelser du kan få adgang til med din ungdomsuddannelse.
Prøv værktøjRetningsviseren
Har du en bestemt videregående uddannelse i tankerne? Tjek vejen dertil.
Prøv værktøjI tvivl om valg af uddannelse?
Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre
Adgangskrav og optagelse
Værd at vide
Du kan få ekstra støtte under uddannelsen, hvis du fx er ordblind, har en kronisk sygdom, et handicap eller psykiske udfordringer.
Læs mere:
Du får titlen bachelor i forsikringsmatematik. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science in Actuarial Mathematics.
Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er på niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.
Læs mere:
Love og regler
Bacheloruddannelse
Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål
Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.
Kontakt en vejleder
Senest opdateret 30. juni 2025