Euroguidance nyhedsbrev med fokus på international mobilitet

Nyhedsbrevet handler blandt andet om unges udbytte af studieophold, om vejledning af studerende, der skal rejse gennem Erasmus og om at gøre karriere inden for EU

Nyhedsbrevet udgives af det Europæiske Netværk til støtte af vejledning, Euroguidance. Læs blandt mange emner om:

  • Et interview med Åsa Karlsson Perez, lektor på Umeå Universitet i Sverige, som har skrevet doktorafhandling om unges udbytte af studieophold i udlandet. Hun har blandt andet erfaret, at mange studerende i langt højere grad, end de selv havde forventet, opnår stor personlig udvikling af selv kortere udlandsophold.
  • Et interview med Søren Kristensen, som i en årrække har beskæftiget sig indgående med studier af mobilitet på uddannelsesområdet. I interviewet fortæller han om, hvordan vejledere især kan gøre en forskel for de mere ressourcesvage unge ved at motivere og støtte dem i at tage på et uddannelses- eller praktikophold i udlandet. 
  • En beskrivelse af tre forskellige faser i vejledningen af studerende, som rejser ud gennem Erasmus+: Vejledningen forud for opholdet, vejledningen mens de er afsted og vejledningen efter deres hjemkomst. 
  • En række artikler om bl.a. et nyt online redskab til karrierevejledning af migranter, om et Cross Border Seminar afholdt i Østrig, om en finsk undersøgelse af alle de ’skjulte’ kompetencer der opnåes via et studie- eller praktikophold i udlandet og om at gøre karriere inden for EU.

Læs nyhedsbrevet.