Voksenpædagogisk Forums Konference 2018, 7. maj i Horsens

Voksenpædagogisk Forums årlige forårskonference stiller i år skarpt på arbejdsmarkedets forandringer gennem teknologiske og digitale revolutioner.

Eksperter, praktikere og politikere forholder sig på konferencen til spørgsmålene: Hvilke udfordringer indebærer ”den 4. industrielle revolution” for det voksenpædagogiske område? Hvilke kompetencer skal uddannelsesudbydere, -brugere og borgere have på et fremtidigt arbejdsmarked?  Hvordan kan man styrke motivation og læring i en balance mellem nye politiske beslutninger og mødet med brugere af VEU? Hvilken form for pædagogisk udviklingsarbejde og nytænkning er der brug for? 
Der vil være oplæg ved direktør for tænketanken CEVEA Kristian Weise, lektor på RUC Janne Glerup og forfatter Poul Nielson samt paneldebat med bl.a. John Meinart AOF, Jannick Bay DA og Josephine Fock MF Alternativet. Desuden workshops. 

Arrangør: Voksenpædagogisk Forum og Nordisk Netværk for Voksnes Læring

Dato: 7. maj 2018 9.30 til 15.30

Sted: VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens

Pris: Kr. 650 inkl. moms

Tilmeldingsfrist: 29. april 2018

Program og tilmelding