Vejledningens dag 1. februar 2023

Alle vejledere indbydes til vejlederprofessionens nye mærkedag - en faglig og inspirerende dag med Ronald Sultana som keynote speaker.

For første gang afholdes Vejledningens dag. Dagens tema er "At høre til". At høre til på arbejdsmarkedet, i skolen, på uddannelsen, i lokalsamfundet, i vejledningen osv. Men hvordan understøttes oplevelsen af at høre til i en stærkt individualiseret tid? Ronald Sultana vil komme ind på dagens tema ud fra et socialt retfærdighedsperspektiv.

Konferencen har fokus på praktikernes virkelighed. Derfor holder vejledere og ledere af vejledningsinstanserne i Danmark en række workshops. Her bliver vi inviteret ind i den daglige praksis, og debatterer dagens tema ud fra forskellige vinkler. De enkelte workshoptemaer er ikke endeligt fastlagt, og du er derfor mere end velkommen til at byde ind med forslag. Du kan komme med idéer til workshops/oplæg ved at skrive til denne mailadresse: formand@danmarksvejlederforening.dk. Der er deadline for workshop-forslag den 23. november 2022.

Arrangør:    Københavns Professionshøjskole og Danmarks Vejlederforening

Hvornår:      1. februar, heldagskonference 

Hvor:           Københavns Professionshøjskole, Humletorvet 3, 1799 København V

Pris:             Der er deltagerbetaling. Se pris når tilmelding åbner.  

Tilmelding:  Tilmelding åbner i december, følg med på Danmarks Vejlederforenings Facebookside her