Samba 8-konference om vejledningens mikro og makro, 23.-24. oktober 2019 i Nyborg

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening (UUVF), afholder sin årlige konference under overskriften vejledningens mikro og makro.

Som vejledere skal vi bidrage til, at vores elever udnytter deres lærings- og livspotentialer bedst muligt, og at de opnår livskompetencer. Det handler konferencens indlæg og workshops om på hver deres måde.

Konferencens tre keynote-talere er:

  • Anders Lovén, Malmø Universitet, der præsenterer ny viden fra et stort svensk forskningsprojekt om karrierevejledning. Nye indsigter knyttes til dansk vejledning.
  • Helle Rabøl Hansen, Network of Independent Scholars in Education (NO!SE) ), der holder oplægget: Hvad vil du være?/Hvem vil du være. Unge i transition eller trivsel. Unges betingelser for positiv selvudvikling.
  • Dennis Nørmark, antroprolog og forfatter til bogen Pseudoarbejde: ”Vi har alle travlt, men hvad er det egentlig vi har travlt med? Bliv klogere på, hvad pseudoarbejde er.

Årets workshops dækker forskellige led i vejledningskæden, og omhandler aktuelle reformer, vejledningsmetoder og viden, der kan understøtte det daglige vejledningsarbejde.

Arrangør: Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF
Dato: 23.-24. oktober 2019
Sted: Hotel Nyborg Strand
Målgruppe: Vejledere på og omkring ungdomsuddannelserne
Pris: 3.600 kr. inkl. overnatning

Program og tilmelding