Videnscenter artikel

Jobs og kompetencer til den grønne omstilling

Bæredygtig vejledning har mange vinkler. Én vinkel er at vejlede til konkret efteruddannelse og jobs, som der bliver brug for i den grønne omstilling. Efterspørgslen på arbejdskraft bliver særlig stor inden for det tekniske område, og et grønt mindset hos alle i arbejdsstyrken bliver afgørende for at nå de politiske klimamål.

Den grønne omstilling betyder en jobefterspørgsel stigende årligt fra 30.000 i 2023 til 50.000 i 2030. Omkring halvdelen af de 50.000 jobs udspringer af investeringer i havvind. Jobefterspørgslen er en konsekvens af den politiske målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 % senest i 2030, og det er primært massive investeringer i grøn energi, der skaber det øgede antal arbejdspladser de kommende år. Det er Concito og Tænketanken Mandag Morgen kommet frem til i deres projekt Fremtidens grønne arbejdsmarked. Den øgede efterspørgsel på arbejdskraft sker samtidig med at store ældre årgange er på vej ud af arbejdsstyrken, så der er en meget beskeden vækst i den samlede arbejdsstyrke, hvilket giver et gab mellem behovet for arbejdskraft og udbuddet.

Efterspørgslen på jobs inden for den grønne omstilling vil konkret udspringe af omlægning af energiproduktionen, øget genbrug, energieffektivitet, ændret infrastruktur, CO2-lagring og fangst og Power-to-X (omlægning til grøn brintenergi). Men også øget produktion og forædling af plantebaserede fødevarer er med til at øge efterspørgslen af bestemte jobområder. 

Hvad er fremtidens grønne jobs?

Projektet Fremtidens grønne arbejdsmarked har undersøgt det kommende arbejdskraftsbehov på det private arbejdsmarked og når frem til følgende hovedpointer:

  • Industrien inden for og bygge- og anlæg vil kræve flest jobs i den grønne omstilling.
  • Der vil i særlig grad blive efterspørgsel på arbejdskraft inden for det tekniske område. Især vil der bliver efterspurgt elektrikere, smede, VVS’ere, gas- og skibsteknikere samt ingeniører.
  • Størstedelen af jobefterspørgslen vil være målrettet ufaglærte og faglærte. Særligt ufaglærte forventes at komme til at bidrage med en tredjedel af de krævede jobs, da mange af disse arbejder som specialarbejdere på trods af at de ikke har en formel uddannelse.
  • Efterspørgslen på it-uddannede med korte eller mellemlange videregående forventes at stige frem mod 2030.
  • Jobefterspørgslen vil ramme alle faggrupper og uddannelsesniveauer.
  • Geografisk vil den grønne omstilling ramme bredt i hele landet.

Hvad er fremtidens grønne kompetencer?

Projektets hovedkonklusionen er, at der er behov for en styrket kompetenceudvikling af alle på arbejdsmarkedet i større eller mindre grad, men ikke i kraft af en decideret omskoling af arbejdsstyrken. Udgangspunktet med den danske arbejdsstyrke er godt, og derfor vurderer projektet, at der kan bygges ovenpå de eksisterende kompetencer. 

Kompetencebehovene eksisterer på tværs af sektorer, aktører og stillingsbetegnelser, men graden af behovene vil variere. Overordnet peger projektet på, at disse kompetencer bliver vigtige:

  • Et grønt mindset hos alle. Der skal være en generel grøn bevidsthed og ansvarlighed hos den enkelte medarbejder. Der skal være kompetencer til den grønne omstilling i alle led af en organisations værdikæde.
  • Digitale kompetencer, da digitalisering og automatisering vil spille en central rolle i den grønne omstilling. Det vil ikke være nok som smed at kunne svejse, man skal også kunne elektrificeringsdelen.
  • Dokumentations- og rapporteringskompetencer, da det er vigtigt at kunne måle og dokumentere det grønne aftryk.
  • Innovationskompetence, da der skal udvikles nye løsninger til den grønne omstilling.
  • Styrket tværfaglighed - både i forhold til bredden i sin uddannelse, men man skal også kunne samarbejde på tværs af faggrupper og have blik for at se på tværs af de forskellige led i en organisation.

Projektet identificerer 18 jobprofiler, som beskriver kompetencerne i dybden for den enkelte jobtype som for eksempel designer, elektriker eller indkøber.

Projektet belyser også forskellige problemstillinger i forhold til at få uddannet arbejdsstyrken til at varetage de ændrede arbejdsopgaver. Især udfordres kompetenceudviklingen i arbejdsstyrken af, at deltagelsen i efteruddannelse er faldende. Samtidig er der mange aktører, der mener, der mangler at blive udstukket politiske retninger for, hvad det er for en type af grøn omstilling, som de skal gå efter. Skal lastbilerne køre på el, brint eller biogas i fremtiden osv.? Det gør det til en udfordring at være på forkant med den grønne omstilling.

Om projekt Fremtidens grønne arbejdsmarked

Concito og Tænketanken Mandag Morgen er gået sammen om at kortlægge fremtidens grønne arbejdsmarked og kommer i deres analyser med input til, hvad der skal til for at arbejdsmarkedet kan understøtte den grønne omstilling.

Denne artikel tager udgangspunkt i to af projektets rapporter, "Job til grøn omstilling" og "Parat til et mere bæredygtigt samfund".

Læs om projektet Fremtidens grønne arbejdsmarked 

Læs rapporten "Job til grøn omstilling"

Læs rapporten "Parat til et mere bæredygtigt samfund"

Kom tilbage til temasiden Bæredygtig vejledning