Uddannelsesparat? De første erfaringer fra arbejdet med ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har undersøgt hvordan ordningen med Uddannelsesparathedsvurderingen, UPV fungerer i praksis på seks udvalgte skoler.

Undersøgelsen har fokus på de indsatser, som skolerne vælger at tilbyde de elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, med henblik på at gøre dem uddannelsesparate.

Eksemplerne fra de seks skoler illustrerer spændvidden i udfordringerne i arbejdet med uddannelsesparathed og i de indsatser, der skal være med til at løfte eleverne og gøre dem uddannelsesparate.

Undersøgelsen peger desuden på en række tværgående opmærksomhedspunkter, som det er vigtigt at sætte fokus på i det videre arbejde med UPV.

Denne publikation er anden delrapport i en større undersøgelse af uddannelsesparathedsvurderingerne. Den samlede undersøgelse løber frem til 2020.

Rapporten: Uddannelsesparat? De første erfaringer fra arbejdet med ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Den tidligere rapport i undersøgelsen: Uddannelsesparathedsvurderinger for 8. klasser 2014/2015