Universitetsuddannedes vej ud på arbejdsmarkedet - ny analyse fra Tænketanken DEA

Ny analyse fra Tænketanken DEA viser, at langt de fleste universitetsuddannede finder et job, der er deres lange uddannelse værd. Analysen konkluderer, at de fleste akademikere lander på en relevant hylde.

DEA har foretaget en registerbaseret matchanalyse af samtlige universitetsuddannedes vej ud på arbejdsmarkedet i perioden 2001 til 2014. DEA har undersøgt, om den enkelte akademiker er lykkes med at få et job, som enten kræver en akademisk uddannelse eller giver en løn, som afspejler hans/hendes akademiske kompetencer.

Undersøgelsen viser, at selv om dimittendledigheden er steget siden finanskrisens start i 2008, er arbejdsløsheden blandt dimittenderne generelt ikke så høj, som det ofte fremføres, og langt størstedelen finder beskæftigelse inden for jobs, der matcher deres kompetencer.

Undersøgelsen viser dog også en stor forskel på, hvordan dimittenderne klarer sig på arbejdsmarkedet på tværs af ovedområder. Mens andelen i matchende job ligger højest for de sundheds-og samfundsvidenskabelige dimittender, har de humanistiske dimittender vanskeligere ved at finde matchende job.

Læs analysen Universitetsuddannedes vej ud på arbejdsmarkedet.