Digitale arbejdsmarkeder - Fra jobs til opgaver. Af Anna Ilsøe og Trine Pernille Larsen, DJØF Forlag, 2022.
Når du bestiller pizza på Wolt, bliver #7 med ekstra champignon ikke leveret af en Wolt-medarbejder. Den bliver leveret af en platformsarbejder. Han er ikke er i et klassisk ansættelsesforhold med takeaway app'en, men tager enkelte udbringningsopgaver. På Wolt er dit pizzabud 'kurerpartner'.
Det samme gælder, når du får gjort lejligheden ren via app'en Hilfer eller skal hurtigt fra A til B i udlandet og hopper på en Uber-taxa. Platformsarbejde adskiller sig fra et "klassisk" lønmodtagerjob, fordi platformen - en hjemmeside eller en app - udbyder opgaver frem for jobs. Opgavernes omfang og indhold er forskelligt, men fælles er, at platformsarbejderne typisk tager de enkelte opgaver som selvstændige og ikke er ansatte af platformen.
Men hvem er platformsmedarbejderen egentlig? Hvordan er deres arbejdsforhold og til hvilken løn? Hvad er platformsøkonomiens muligheder og udfordringer? Det har forskerne Anna Illsøe og Trine Pernille Larsen undersøgt og på baggrund af deres forskning har de skrevet bogen 'Digitale arbejdsmarkeder - fra jobs til opgaver'. De er begge lektorer på Københavns Universitet og forsker i digitalisering og arbejdsmarked. Forskningen tager udgangspunkt i casestudier af fem platforme, der opererer i Danmark.
Bogen dykker ned i hvilke opgavetyper der findes, og hvad der kendetegner platformsarbejderne. Men forskerne undersøger også, hvad platformsarbejderne og platformene oplever som muligheder og udfordringer, og hvilke mulige løsninger på udfordringerne, der på nuværende tidspunkt findes.
Platformsarbejdets potentialer
Platformsarbejderne fremhæver særligt én fordel ved arbejdet: Friheden. Der er en stor grad af autonomi og fleksibilitet for den enkelte platformsarbejder. Forskerne peger på, at platformsarbejde derfor har potentiale til at inkludere udsatte grupper, som det klassiske arbejdsmarked ikke altid kan rumme. Bogen kommer med flere eksempler på gruppe, der kan gave gavn af platformsarbejde:
- Kronisk syge, der får fleksibilitet og frihed
- Etniske minoriteter, der kan bruge det til at få erfaring på det danske arbejdsmarked
- Nyuddannede, der kan bruge det som en trædesten ind på arbejdsmarkedet
- Seniorer, der gerne vil "trappe langsomt ud" af arbejdsmarkedet
Udfordringer
Platformsarbejderne værdsætter deres fleksibilitet, men der er også usikkerheder forbundet med platformsarbejde:
- Platformsarbejde er ikke en stabil indtægtskilde, og efterspørgslen kan svinge og bookinger aflyses
- Undersøgelser viser, at de færreste platformsarbejdere får indberettet skat korrekt
Flere virksomheder forsøger at imødegå udfordringerne på forskellig vis. Bogens hovedkonklusion er, at der kan identificeres to hovedveje i den danske (og nordiske) platformsøkonomi, når det handler om udviklingen af ordnede forhold: Overenskomstmodellen og CVR-modellen. I overenskomstmodellen er fokus på at skabe vilkår, der minder om klassiske ansættelsesvilkår i form af overenskomster med fagforeninger. I CVR-modellen arbejder virksomhederne med, at platformmedarbejderne får status som selvstændige virksomheder og på sigt også registreres med CVR-nummer.
Bogen henvender sig til alle med interesse for digitalisering og arbejdsmarkedet.
Du kan læse bogens første kapitel gratis her og du kan finde bogen på DJØF Forlags hjemmeside her.